Kategorier
Blog

Får narcissister selv narcissister?

Får narcissister selv narcissister?

Giver det narcissistiske børn at få børn med en narcissist?

​Forskning viser forskellige resultater, men alle dem jeg har talt med, har haft en narcissistisk partner, som også er forældre til deres barn.

Det er ikke alle børn i søskendeflokken, der udvikler narcissistiske personligheds træk, men ofte et eller 2 af børnene.

Det vil sige at alle de mødre jeg har talt med, har haft en narcissistisk partner og har et eller flere børn med narcissistiske personlighedstræk.

​Så giver det narcissistiske børn at få børn med en narcissist?

Måske.

Måske er der arvelighed

Måske afkoder de adfærden fra deres narcissistiske forælder?

Eller begge dele?

Det har overrasket mig, at der indtil nu har været fuldstændig sammenhæng blandt alle de mødre jeg har talt med.

Måske er det et tilfælde?

I mit eget tilfælde har min datter narcissistisk opførsel og hun har haft meget lille kontakt med sin far, som også havde den samme opførsel.
Jeg vurderer at hun ikke kunne afkode adfærden og se de fordele den gav, da hun var ganske lille, da hun så ham sidste gang.
Hendes far døde i hendes tidlige barndom og kunne derfor ikke påvirke hendes opvækst.

Kender du nogle som kan have narcissistiske personlighedstræk, som har forældre uden disse træk?

Vil du så gerne fortælle mig om det? Ring eller skriv gerne.

Psykiateren Henrik Day Poulsen skriver på netdoktor at undersøgelser viser en arvelighed på 50-60% blandt mennesker med dyssocial personlighedsstruktur som er den faglige betegnelse for psykopater og narcissister.

Der er også langt flere mænd end kvinder som har en dyssocial personlighedsstruktur. Der er flere mænd end kvinder.
Forekomsten er stabil i de fleste lande og det er 2-3% af befolkningen som har dyssocial personlighedsstruktur i hver land. I Danmark svarer det til lidt mindre end 200.000 personer.
Læs artiklen her

Vil du have en gratis afklarende samtale? klik her

Vil du læse mere https://www.afklaret.dk/frygter-du-at-miste-kontakten-med-dit-voksne-barn/

Hvad er narcissisme? klik her

Kategorier
Blog

Hvordan håndterer man en narcissist?

Hvordan  håndterer man en narcissist i nær familie?

Her er tips og tricks til at håndtere en narcissist i sin familie. For eksempel ens barn.

Tips 1 Håndtere en narcissist:

Tips til at håndtere en narcissist i din nære familie.

Hvordan håndterer du at have dit barn med narcissistisk opførsel i dit liv og samtidig ikke blive kørt rundt i manegen af det.

Det er svært, for den letteste måde til ikke at blive kørt rundt med er af en narcissist, at undgå kontakt.

Men det er ofte ikke en mulighed som forældre hverken ønsker eller vælger.

Så hvordan kan man så håndtere at have narcissister i sin hverdag?

Det er nogle af de strategier som bliver anvendt i gruppeforløb for forældre til børn med narcissistisk opførsel.

Vil du vide mere om gruppeforløbet, klik her

  1. Undgå at vise følelser. Lad være med at vise hvad der er vigtigt for dig.
  • Tal om emner som ikke er vigtige og hvis du føler at narcissisten begynder at nævne ting, hvor du bliver irriteret eller føler skam og skyld, så brug nogle faste sætninger som du kan falde tilbage på.
  • Fx Sådan ser du det, jeg er ikke enig.
    Vi må tale om noget andet, vi bliver ikke enige om dette.
    Jeg vil ikke tales til på den måde.
    Vi har forskellig opfattelse af det skete og vi må lade det ligge nu.

 

Det vil være svært i starten og du vil ofte blive udsat for en sand syndflod af giftige kommentarer fra narcissisten om,
at du undviger
at du ikke tør diskutere
at du ikke tør stå ved dine argumenter og lignende.

Du kan også opleve, at dem som er tæt på dit barn og dig, vil støtte dit barn. Vil sige at det er en mærkelig opførsel at du ikke vil tale om det.

Stå ved din holdning og din beslutning. Dem som kritiserer dig ved ofte ikke hvad du har været igennem som forældre til en narcissist. Derfor udtaler de sig ud fra deres forudsætninger og ikke dine.

Det er så hårdt at være sammen med en narcissist at det er meget svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har mærket det.

Er du i tvivl om dit barn har en narcissistisk adfærd?

Vil du booke en gratis afklarende samtale?

Like eller følg gerne siden, så du ser de næste opslag.

Vil du læse mere:

Frygter du at miste kontakten med dit voksne barn?

 

Kategorier
Blog

Maj Wismann anmeldelse

Maj Wismann Anmeldelse af “Men Hvorfor”

Fortællinger fra de utro og fakta om utroskab er undertitlen på bogen og meget præcist beskrevet.

Maj Wismann har beskrevet rigtig mange forskellige fortællinger fra de utro.

  • De utro, hvor alkohol var årsagen
  • De utro, hvor et dårligt parforhold var årsagen
  • De utro, hvor utroskaben var vejen ud af gamle mønstre, så den utro kunne få selvrespekt nok til at bryde ud af den dårlige relation.

Maj Wismann har skrevet en spændende, interessant og letlæst bog om hvorfor de utro handler som de gør.

Og jeg undres undervejs.

Undres over argumenter for utroskab.
Undres over at andre er blevet i dårlige parforhold alt for længe.

Men fælles for alle fortællingerne er den dybe respekt Maj Wismann har for den utro.

Maj refererer det fortalte, så jeg forstår den enkeltes baggrund og glæder mig over det faglige perspektiv som kommer i slutningen af hvert kapitel.

Jeg er blevet klogere på utroskab, både de menneskelige fortællinger og hvordan det kan håndteres i et parforhold.

Samtidig fylder kontrol, grænseoverskridende adfærd og usunde relationer meget i fortællingerne.

Som vejleder for mennesker der har narcissister i familien, kunne jeg genkende mønstrene:

  • Mønstre fra dem der er i parforhold med en narcissist eller psykopat.
  • Mønstre fra dem der er så nedbrudte, at det at blive feteret af en anden, giver dem modet til at bryde ud af parforholdet.
  • Men også de narcissistiske forklaringer om hvorfor det er helt legalt at være utro, hvis ens partner ikke gør tilstrækkeligt meget ud af sig selv.
  • Eller hvis ens partner undlader at gøre noget som man ønsker.
  • Så er utroskab helt i orden.

Så tak Maj, for at have givet mig flere facetter i forståelsen af utroskab.

Det er en god og vigtig bog, som jeg vil anbefale alle at læse.
Man bliver klogere på menneskers handlinger af at læse den.

Skrevet af Linda Gulløv
Konfliktmægler og vejleder for pårørende til narcissister.
Afklaret.dk

Du kan købe bogen her

 

Kategorier
Blog

Frygter du at miste kontakten med dit voksne barn?

Frygter du at miste kontakten til dit voksne barn?

Ender det i drama, når I taler sammen?​

Eller er det kun når du begynder at stille krav, at der kommer drama?​

Får du ondt i maven, når du skal mødes med dit barn?

Tænker du over om dit tøj er for lidt eller for meget, når I skal mødes?

Eller om maden du serverer, er god nok?

Eller om de gaver du giver, er gode nok?

Mere end du ellers gør, når du mødes med andre?​

Så kan det tyde på at I er i en usund relation, hvor du bliver manipuleret af dit voksne barn.

Når man er forældre til et barn med narcissistiske træk, bliver man ofte mødt med løgne, manipulation og straf, hvis man ikke gør som de ønsker.
Et eksempel kan være at barnet ønsker hjælp til opbevaring af nogle ting hos dig. Det passer dig rigtig dårligt, men hvis du siger fra ved du at det udløser et større drama, hvor du bliver beskyldt for en masse ting. Mange forældre ønsker ikke det drama og føjer barnets ønsker, udover det rimelige.

Samtidig med at det giver ondt i maven, at overhøre og overtræde egne grænser.

Men hvorfor gør man det så?

Vil omgivelserne nok spørge.

Fordi konsekvenserne ved ikke at gøre det er uforudsigelige.
Måske sker der ingenting.
Måske har du ikke kontakt med dit barn i en lang periode – uden nogen forklaring.

Du kan skrive sms, messenger og mails, men får intet svar.​

På et tidspunkt dukker dit barn måske op igen.

Uden forklaring og uden undskyldning.
Men ofte med en dramatisk historie.
Eller behov for din hjælp.

Forældre som dig har deltaget i gruppeforløb, online via zoom.

De talte om ting de aldrig har fortalt andre.

De oplevede at andre havde det ligesom dem.

At man bliver helt “kørt over” af sit barn, hvis man ikke passer meget på.

De har fået redskaber til at være sammen med deres børn OG samtidig passe på sig selv.

Skal du med på et gruppeforløb?

Book en gratis afklarende samtale her

​Vil du læse mere se
Hvordan opfører en narcissist sig?

Hvad er en psykopat og narcissist?

 

Er du interesseret i en gratis afklarende samtale? Skriv til Linda@afklaret.dk

​Følg mig på facebook

Kategorier
Om Linda

Linda Gulløv, mor til narcissist

Linda Gulløv hjælper familier med at løse de hårde og fastlåste konflikter blandt de voksne.

Jeg har særlig viden om at være i familie med mennesker med narcissistiske personlighedstræk.

Jeg tilbyder forældre vejledende og coachende samtaler, hvis de har børn med narcissistiske træk.

  • Det er skamfuldt og tabubelagt at have konflikter i familien.
  • Især hvis man er forældre til børn, som man ikke har kontakt med.
  • Mange i omgangskredsen kan ikke sætte sig ind i, hvor svært det er.
  • Det er ikke noget man lige lufter i frokostpausen på arbejdet.

– Men jeg har været der selv, med en datter med narcissistisk opførsel og med flere konflikter i familien.

Jeg har med konfliktmægler-baggrund mange redskaber til at hjælpe og støtte dig igennem konflikterne i din familie.

Har du brug for hjælp til en konflikt eller til at vende situationen med en uvildig person, så kan du ringe eller skrive her—så tager vi en gratis afklarende samtale om dit behov.

Gruppeforløb for forældre til narcissister giver så god mening.

  • De har aldrig talt med andre om det
  • De føler skyld og skam over at have et voksent barn med den adfærd
  • De kommer ofte fra en hård familie baggrund
  • De dømmer sig selv urimeligt hårdt
  • De møder andre med samme udfordringer og bliver mødt ikke-dømmende og anerkendende.

Jeg kan hjælpe dig med en afklaring af dine behov. Er det vigtigste et par samtaler, hvor vi taler dit forløb igennem, et gruppeforløb? Eller har du brug for at vi iværksætter en konfliktmægling i din familie. Klik her for at booke en gratis samtale

Da jeg selv var i afklaringsfase om situationen i min familie, hjalp det mig meget at læse om symptomerne og tale med mennesker som kunne lytte til mine frustrationer uden at dømme, hverken mig eller min datter. Du kan læse om symptomer her

Artikler om at være forældre finder du her-

Jeg har som sygeplejerske og leder arbejdet meget med forandringer i menneskers liv. Den erfaring bruger jeg nu til at hjælpe familier til at løse konflikter, da det også er en forandringsproces.

Ofte er det nemlig vaner og gamle mønstre, der giver konflikterne næring og arbejdes der med disse mønstre, vil familien ofte kunne finde sammen igen – også selvom konflikten har været langvarig.

Jeg hjælper dig gerne med individuelle forløb, et foredrag på din arbejdsplads eller nærmiljø om konflikter og/eller mennesker med narcissistiske personlighedstræk. Klik her, så kan du booke en gratis afklaringssamtale, hvor vi sammen vurderer dine behov.

Artikel: Hvordan opfører en narcissist sig?

 

Kategorier
Blog

Mor til narcissist

Er du mor til en narcissist? Eller far?

– eller en person med narcissistiske personlighedstræk?

Føler du dig helt alene med sorgen og skammen?

Knokler du med at bevare en form for kontakt til dit barn?

  • Trods at du bliver urimeligt behandlet
  • Trods at du bliver talt grimt til
  • Trods at dine ord bliver vendt og fordrejet
  • Trods at du bliver beskyldt for ikke at have styr på noget

Eller har du ikke kontakt med dit barn lige nu?

  • Fordi du ikke får svar, hvis du skriver
  • Fordi du ikke magter det drama, som ofte kommer
  • Fordi du er blevet snydt og løjet for, så meget at din grænse er nået

12 ugers forløb med online gruppe hver 2. tirsdag kl. 19-21.30

Start tirsdag d. 14/9 2021

  • Vil du lære hvordan man håndterer at være tæt på en narcissist?
  • Vil du høre de andre forældres historier og strategier?
  • Vil du have et sammenhold med andre i samme båd?
  • Vil du mødes og anerkendes for dine gode intentioner?
  • Vil du arbejde med hvordan du kan have en kontakt med dit barn
    eller slutte fred med, at du ikke har kontakt?

Max 8 deltagere, kun 6 pladser tilbage.

Pris 2300kr, ratebetaling mulig.

Udtalelse fra en mor efter onlinesamtale:

Jeg siger mange, mange tak for en meget god samtale – jeg følte at du var meget engageret og at du forstod alt jeg havde på hjertet.

Jeg var glad for den rolige stemning du skabte over emnet, som er meget følsomt for mig og glad for din tålmodighed + empati 😀😀😀

Det var en lettelse at få det snakket igennem

Vil du med på kurset, så book en gratis uforpligtende samtale inden forløbet, klik her

Udtalelse fra en mor efter fysisk samtale (uddrag):

Har sovet weekenden væk og fået helet en masse sår. Tusinde tak for dig, Linda. Tak for at du delte din historie. Jeg går ikke længere med al det tunge alene og det er en kæmpe lettelse❤

Vil du booke en gratis afklarende telefonsamtale, hvor vi kan vende om forløbet er noget for dig, klik her