Kategorier
Blog

Familie med narcissist

Familie med narcissist.

Familie med narcissist. Der er overraskende mange som er i familie med en eller flere narcissister.
Når man er i familie med en narcissist er familiehygge ikke det samme som andre oplever.
Det er helt normalt at “gå på æggeskaller”, at være varsom med ikke at udløse drama, skænderier og overfusninger.
Sidder du tilbage med en oplevelse af at alle andre har en meget mere hyggelig familie end dig?
Når kollegaer fortæller om deres familie og traditioner, tænker du så: “Lyder hyggeligt, men det ville aldrig kunne foregå i min familie”
  • Tænker du over hvad der er galt, siden det ikke er muligt at have en normal relation i jeres familie?
  • Har du set psykopatitjeklisten?
  • Den beskriver de træk som psykopater og narcissister ofte besidder i større eller mindre grad. Du kan læse den her
  • Er du bare træt af at der bliver drama eller “sygdom”, hver gang familien skal samles?
  • Vil du vide mere om hvordan du passer på dig selv i sådan en familie?
Kunne du tænke dig at få redskaber til at passe på dig selv?
Redskaber så du undgår at blive lige så manipuleret som ellers.
Redskaber, så du kan sige fra – uden at du tvivler på om du er for:
  • Hård
  • Urimelig
  • Egoistisk
  • Narcissistisk
  • Psykisk syg
  • Eller…Sæt selv ind med alle de andre ting du er blevet kaldt 😟.

Tips til at håndtere “familiehygge” med narcissister.

Når du skal være sammen med narcissister i din nærmeste familie er det første vigtigste tip:

Vend det døve øre til:
Lad anklager og angreb passere, uden at du reagerer på det. Det er virkelig svært, det ved jeg godt. Men narcissistens “benzin” er din reaktion og hvis du ikke reagerer er det ikke så sjovt længere.

Undgå at forsvare og forklare:
Du giver kun narcissisten flere ting de kan angribe dig med, når du forklarer og forsvarer.
Du fortæller om hvorfor du handlede og hvad der var vigtigt for dig.
Fedt, så har de mere til at angribe dig med, der hvor det gør allermest ondt.

Mød op uden forventninger og søg gode relationer andre steder:

Når du ikke forventer noget godt, bliver du mindre skuffet. Når du ved at det bliver svært at være i, helt som sædvanligt, har du ikke forventninger til at denne gang bliver det godt og uproblematisk.

Sørg for at få gode venner og veninder som du kan have gode og sunde relationer med.

Søg hjælp, hvis du er skadet af din opvækst med narcissister, så det er svært for dig at finde sunde relationer, hvor du ikke bliver såret eller er den eneste som skal yde for at relationen fungerer.

Udtalelse fra søster til narcissist:

“Tak Linda, fordi du forstod mine problemer, uden at jeg skulle forklare en masse. Jeg har fået gode værktøjer til at passe på mig selv, så jeg ikke bliver så ked af det længere. Jeg ved hvad jeg skal gøre og jeg kan gøre det uden dårlig samvittighed.”
Et pakkeforløb med 3 samtaler kan hjælpe dig godt på vej, som søsteren ovenfor.
En indledende samtale a 1,5 time hvor vi gennemgår din historie og jeg hjælper dig med redskaber til at håndtere angrebene.
2 efterfølgende samtaler som varer en time hver.
Her arbejder vi videre med redskaber og strategier til at bevare en kontakt, som du kan holde til.
Du vil blive lyttet til, uden alle de gode råd, du har hørt før:
Jamen du kan da bare….
Hvorfor gør du ikke….
Er det nu også så slemt?

Jeg har været der selv og ved hvor ondt det gør.

Fordi der er ikke noget “bare”. Hvis der var, havde du jo gjort det.
Det er hårdt arbejde at passe på sig selv, når man er tæt på en med narcissistisk opførsel.
Mange får PTSD af det.
Mange får stress og rigtig dårligt selvværd.
Derfor tilbyder jeg en genvej til at få det bedre og være rustet til de fremtidige angreb.
Så du kan sige fra.
Så du kan deltage i familiebegivenheder uden at påtage dig ansvaret for den dårlige stemning.
Så du kan se manipulationen når den opstår eller lære at genkende den og tilgive dig selv, når du faldt i – endnu en gang.
Klik her for yderligere beskrivelse af samtaleforløbet
Klik her for at booke en gratis afklarende samtale.
Vil du læse mere:
https://www.afklaret.dk/mor-til-voksen-narcissist-min-historie/
https://www.afklaret.dk/ekspartner-til-narcissist/