fbpx
Kategorier
Blog Bøger

Blir jeg nogensinde god nok

Blir jeg nogensinde god nok

Hjælp til døtre af narcissistiske mødre

Bog skrevet af Karyl McBride.

Boganmeldelse af “Blir jeg nogensinde god nok”

En virkelig god og letlæst bog af en amerikansk psykolog Karyl McBride, som er vokset op med en narcissistisk mor.
I hendes praksis har hun haft mange døtre af narcissister, så hun har et bredt grundlag at beskrive udfordringerne ud fra.
Der er mange eksempler, hvor hun beskriver en klient og hendes opvækstvilkår og hvordan det fylder i hendes voksne liv.
Beskrivelserne er delt ind i kategorier, så man kan læse den kategori som passer bedst på en selv.
Overambitiøse døtre af narcissistiske mødre
Mange døtre af narcissister bliver overambitiøse. De knokler hele livet for at få anerkendelse.
De vil bevise at de “er noget værd”. Den anerkendelse har de ikke fået i deres barndom. De har ofte været det barn som ikke duede til noget og som ikke blev anerkendt.
De kæmper ifølge forfatteren med at kunne anerkende alt det de gør og at kunne tage imod andres ros og anerkendelse.
Årsagen er ofte at den eneste anerkendelse, der “tæller” er den fra mor.
Og den får de aldrig.
En narcissistisk mor kan ikke give ægte anerkendelse.
Forfatteren viser flere metoder til at lære at acceptere ens livsvilkår og metoder til at lære at håndtere de udfordringer man har efter en opvækst med en narcissistisk mor.
Selvdestruktive døtre af narcissistiske mødre
Andre døtre vælger en anden strategi.
De kan alligevel ikke lykkes med noget og derfor er der ingen grund til at forsøge.
De har hele deres liv fået at vide at de ikke kunne finde ud af noget. Lige meget hvor meget de gjorde sig umage, var det ALDRIG godt nok.
Døtrene har fået en livsopfattelse af at det ikke nytter noget.
  • De kan alligevel ikke gennemføre noget
  • Der er ingen som virkelig kan lide dem
  • De er ikke værd at omgås for andre
  • De kan faktisk slet ikke finde ud af noget.
Det er naturligvis rigtig tungt at gå rundt med sådan en overbevisning om sig selv.
Jeg har talt med flere døtre, som havde det sådan.
Ofte er de over 50 år før de bliver opmærksomme på mønsteret og har brugt en stor del af deres liv med en følelse af, at være til besvær og at være til ulejlighed.
Det er en barsk bagage de har fået med sig hjemmefra.
Håb
Heldigvis er der håb for døtrene.
Når de bliver klar over mønsteret, kan de søge hjælp.
Enten i en bog som “Blir jeg nogensinde god nok” eller ved at få metakognitiv terapi til at få de nedgørende tanker til at fylde mindre.
Endelig er der også muligheden i at få vejledning hos mig eller en af de andre som tilbyder hjælp til pårørende til narcissister.
Hvis man søger hjælp hos mig, kombinerer jeg metakognitiv terapi med forklaringer på, hvad man har været udsat for og redskaber til at lægge det bag sig.
Der er heldigvis hjælp at hente uanset hvilken vej man vælger.
Fædrenes rolle
Karyl McBride nævner også den rolle som en far eller stedfar har i et parforhold med en narcissistisk kvinde.
Nogle fædre er aktive overfor datteren og tager hende ekstra meget til sig, så familien bliver opdelt i far og datter på den ene side og mor samt eventuelle søskende på den anden side.
En datter beskriver at hun altid var med sin far på interessante ture og derfor konstant søgte at være sammen med ham, fremfor med sine jævnaldrene kammerater.
Det gav hende udfordringer da hun blev større, fordi hun ikke var vant til at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrene.
Andre fædre har slet ikke været til stede, enten fysisk eller psykisk.
Nogle har forladt familien tidligt og har ikke haft kontakt efterfølgende. Andre har kun haft fokus på at opfylde morens behov og dermed ikke set børnene.
Hvem kan læse “Blir jeg nogensinde god nok”?
Jeg vil anbefale mange at læse bogen.
Dels for at vide mere om narcissistiske virkemidler og dels for at læse om den påvirkning det kan give at være tæt på en narcissist.
Jeg har i min praksis anbefalet bogen til døtre og forældre til narcissister. Fædre til børn med en narcissistisk mor har også haft glæde af at læse den, for at sætte sig ind i deres ekspartners virkemidler og den opvækst som deres børn har i kontakten med en narcissist.

Kan sønner af narcissistiske mødre læse bogen?

Det kan de absolut. Sønner har været udsat for mange af de samme virkemidler, så de kan sandsynligvis spejle sig i flere af beskrivelserne.

Kan børn af narcissistiske fædre læse bogen?

Ja, det kan de. Den narcissistiske forælder bruger mange af de samme virkemidler, uanset køn.
Jeg har hørt voksne børn fortælle om narcissistiske forældre som var selvhævdende og om nogle som altid blev syge, hvis de ikke fik deres vilje.
Det gjaldt begge køn.

Der er meget god viden i bogen og jeg vil varmt anbefale den til alle der har interesse i narcissisme.

Hvor man kan købe “Blir jeg nogensinde god nok”

Den er desværre udsolgt fra Saxo og lignende steder. Jeg har købt mit eksemplar direkte på Powerkvinderne.dk/shop, hvor den koster 250kr.

Den kan også lånes på biblioteket som fysisk bog.

Vil du vide mere om narcissisme og om hvordan du kan få hjælp?

Læs på hjemmesiden her

eller book en gratis uforpligtende samtale her

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig på 20625787 eller Linda@afklaret.dk

Du kan læse mere om narcissisme her:

Forældrefremmedgørelse

Narcissistens undskyldning

Narcissistisk adfærd

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: