Narcissistens fastholdelse
Har du prøvet at blive ignoreret og taget tilbage – igen og igen.
Så du aldrig ved om du er inde i varmen eller helt ude i kulden og blokeret.
Det er en af narcissistens metoder til at fastholde dig.
Målet er at gøre dig forvirret og svag.
Du skal blive ved med at være interesseret i narcissisten, men kan aldrig få lov til at komme helt tæt på.
Fordi du lærer, at du ikke skal stille spørgsmål…..
Og slet ikke stille krav.
For hvis du gør det, bliver du enten ignoreret eller bliver mødt af et stort drama og angreb.
For det er jo din skyld og derfor kan du ikke tillade dig at stille krav.
Du skal bare være taknemmelig for at du får lov til at være tæt på narcissisten.
Måske har du også fået at vide at du skal være taknemmelig for at narcissisten overhovedet orker at se i din retning, for der er nok ikke andre som kan holde ud at være sammen med dig.
Du er nemlig så grim/dum/irriterende/umulig at ingen andre kan holde dig ud.
Fastholdelse og manipulation
Til sidst tror du selv på det og er blevet en skygge af dig selv. Fastholdt og manipuleret, så dine gamle venner ikke kan kende dig længere, når du en sjælden gang ser dem.
Hvis du overhovedet har nogle venner og omgangskreds tilbage.
Ofte har narcissisten nedgjort dem så meget, at du ikke længere ser dem.
Det er en urimelig hård situation at være i og mange bliver meget nedbrudt.
Nogle reagerer på situationen ved at søge bekræftelse udefra.
Nogle er endda utro, for at høre fra andre at de er dejlige.
Bryde med narcissisten?
Det kan give dem modet til at bryde med narcissisten.
For andre er helt umuligt at nærme sig andre, fordi narcissisten kontrollerer dem via deres mail og telefon. Overvåger deres mindste skridt.
Dette er en meget anvendt fastholdelse, når du er tæt på en narcissist.
Ofte i parforhold, men det ses også på arbejdspladser og i foreningslivet.
Man kan komme videre
Man kan komme videre og bryde ud af forholdet. Det lykkes for langt de fleste.
Man kan også få det bedre og komme til at fungere næsten normalt.
Men altid med et strejf af smerte, sorg og skam.
Smerte over de spildte år.
Sorg over alle de brudte relationer og at forholdet til narcissisten aldrig bliver godt.
Skam over at man har tilladt et andet menneske at behandle én så dårligt.
Tæt på en narcissist?
Har du været tæt på en narcissist?
Har du levet i det kaos jeg har beskrevet ovenfor.
Eller har du oplevet andre sider af en narcissist?
Du kan få svar på nogle af dine spørgsmål, ved at kontakte mig for en uforpligtende gratis telefonsamtale.
Skriv på Linda@afklaret.dk eller 20625787, hvis du vil booke.
Du kan også booke direkte i min kalender via linket her: https://ezme.io/c/xf4/zLL3
Flere artikler om emnet: