fbpx
Kategorier
Blog

Gode råd fra andre

Gode råd fra andre, som strider direkte mod det du selv tror virker.

Hvad gør du så?
Tænker at de ved nok bedst
At de er klogere end dig, så du må hellere lytte
At de har en uddannelse, så det er rigtigt hvad de siger – uanset hvad.

Andres virkelighed

Alt skriger i dig og fortæller dig at det ikke er den rigtige vej at gå.
Men de har jo sagt at det er sådan du skal gøre.
Hvad skal du så tænke og tro?
Du har måske selv opsøgt dem og så er du vel også forpligtet til at gøre som de siger?
Eller er du?
Andre taler ud fra deres virkelighed og hvis du er tæt på narcissister og psykopater, så har du en anden virkelighed end de fleste. Narcissister og psykopater opfører sig helt anderledes end almindelige mennesker, så derfor er du nødt til at bruge andre redskaber for at håndtere dem.
Det kan være virkelig svært at forstå, hvis man ikke selv er blevet manipuleret og taget ved næsen af dem.
Så kender man ikke den fornemmelse af at man kommer med de bedste intentioner og pludselig bliver anklaget for at ville snyde og manipulere.
Derfor kan det være nødvendigt at gøre noget anderledes end sædvanligt.

Er det vigtigt at lytte til dig selv?

Kan du overhovedet stole på hvad du selv mærker?
Har du været udsat for manipulation så længe, at du slet ikke tør tro på dine egne reaktioner?
Når du begynder at række ud efter hjælp, er du kommet så langt at du kan stole på dine egne reaktioner og følelser.
Så har du mærket følelsen af at der er noget galt, at man ikke skal have det, som i jeres relation.

Gå ikke tilbage

Her er det vigtigt at du bliver i den oplevelse og ikke lader dig manipulere tilbage af den charmerende narcissist som du mødte oprindeligt.
Det holder kun kortvarigt med charme og honeymoon.

Sorg og bekymring

Tal med nogle af dem som du kendte før. De vil ofte gerne lytte og har ventet længe på at du vente tilbage.
De har været fulde af sorg og bekymring for dig og vil elske at tage imod dig, selvom du har været helt urimelig imod dem.
De kommer nemlig til mig, for at lære at håndtere deres smerte og de siger allesammen:
“Jeg ved godt at det ikke er sådan hun/han plejer at være. Det er manipulationen og den idiot hun/han er partner med. Men jeg står klar med åbne arme, når forholdet slutter. Jeg har savnet så længe og kan slet ikke holde til at jeg ikke kan have en relation til hende/ham. Derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe med alt hvad der står i min magt, når forholdet slutter”

Så skal du lytte til andres gode råd?

Tjaa…
Det kommer an på om det giver mening for dig.
Er det nogle som indgående kender det du står i?
Er det nogle som har læst en bog om manipulation, men aldrig selv har været i en vanskelig relation?
Lyt til det din mave fortæller dig.
Hav tillid til at det nok er det rigtige for dig.
Det er dig som har oplevet det svære og som skal leve med dine handlinger efterfølgende.

Mangler netværk

Det er svært at være tæt på narcissister. Og meget ensomt, fordi mange ikke forstår det og giver gode råd fra deres virkelighed, som ikke passer med din virkelighed.
Da jeg stod i alt det svære, følte jeg mig så ensom.
Der var ikke nogen som jeg for alvor kunne tale med. Til gengæld kunne jeg skamme mig over alt det som jeg havde ladet ske. At jeg havde hoppet på alle løgnene, at jeg havde dækket over ting, som jeg inderst inde godt vidste ikke var rigtige.
Derfor er jeg startet med hjælpe andre i samme situation. Fordi man kan ikke bruge alle de gode råd og andres undren til noget.
Det er vigtigt at tale med andre, som har været der selv.
Har du brug for hjælp eller kender du nogle i denne situation.
Så er du velkommen til at booke en gratis afklarende telefonsamtale hos mig. Så kan vi se om der er et match. Om min tilgang giver mere mening for dig eller om du skal finde en anden, som bedre kan hjælpe dig.
Du booker her: Klik
Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe på Linda@afklaret.dk eller 20625787
Vil du læse mere om hvad jeg tilbyder kan du se det her
Andre blogindlæg:
Sorgen ved manglende kontakt
Mor til voksen narcissist, min historie
Alt for tæt på en narcissist
Kategorier
Blog

Narcissistisk adfærd

Narcissistisk adfærd 

Hvad er narcissistisk adfærd?

Er det når mennesker opfører sig egoistisk?
Er det når nogen sørger for sig selv, før at andre får?

Eller er det mere kompleks?

Narcissistisk adfærd er mange ting

Det er når et menneske får dig til at føle dig usikker på det du lige har sagt.

Når du ikke kan regne med de beskeder der er givet, pludselig skulle du gøre det modsatte.

Det er når nogle bruger meget energi på at fortælle dig, hvor dejlig du er og fx næste dag nedgør dig og skælder dig ud, fordi du slet ikke dur til noget.

Narcissistisk adfærd mærker du hvis du bliver udsat for manipulation, så du ender med at blive usikker og ikke længere kunne stole på din egen vurdering og mening.

Du dropper kontakten til venner og familie, fordi der er meget galt med dem og så er det lettere at lade være med at have kontakt med dem. Eller også har du kun kontakt i det skjulte.

Der er mange elementer i narcissistisk adfærd og det er ikke alle som bruger alle elementer.

Et gennemgående træk er manipulationen, at du aldrig kan stole på personens humør og adfærd.
Du kan aldrig regne det næste træk ud og du kan slet ikke gøre tingene så perfekte, at du ikke får drama og ballade.

Selvom du prøver.
Selvom du arbejder solen sort, for at gøre alt perfekt, så er der altid noget at sætte en finger på.
Også selvom det var helt rigtigt i går.
Så er det helt galt i dag.

Men det er aldrig narcissistens skyld.

Uanset hvor meget du prøver, kan du ikke få en narcissist til at erkende at de har lavet en fejl.
Det vil altid være andres skyld.
Tit vil det være din skyld.
-For du kan jo nok forstå at hvis du bare havde gjort …., så var det ikke sket. Så havde narcissisten ikke været nødt til at reagere sådan.

Narcissisten som offer

Nogle narcissister manipulerer ved at være et offer.

Det er så synd for dem og de har det så hårdt.
Så fordi det er synd, bør du hjælpe dem.

Hjælpe meget
Hjælpe udover enhver rimelighed.
Hjælpe, når det passer dig dårligst.
Hjælpe på en måde, så du tilsidesætter dine egne behov.

Fordi hvis du ikke hjælper, falder der brænde ned.
Du bliver ikke talt til i lang tid.
Eller du bliver bagtalt overfor de andre i familien.
Der bliver fortalt mange historier om dig. Nogle kan du slet ikke kende og nogle som er forandret, så du fremstår som skurken.

Kender du det?

Føler du at du står helt alene med det, at der ikke er andre som har oplevet narcissistisk adfærd?

Så er du helt normal.

Det siger de fleste som henvender sig til mig.
Book en gratis afklarende samtale her.

Du kan få hjælp til at se narcissistens mønster og få redskaber til at passe på dig selv.
Enten som individuelle samtaler. 3 samtaler hjælper de fleste og du sparer 500kr ved at bestille et pakkeforløb med 3 samtaler..
Læs mere her

Vil du læse mere om min historie som mor til en datter med narcissistisk adfærd?
Så er der et par andre artikler her:

Mor til voksen narcissist, min historie

Sorgen ved manglende kontakt

Narcissist i din nære familie

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du velkommen til at sms eller ringe på 20625787.

Kram fra Linda

 

 

Kategorier
Blog Bøger

Fanden tage dig boganmeldelse

Fanden tage dig

Boganmeldelse af
Historien om et partnerdrab.
Niels Frank har skrevet en hjertegribende bog om drabet på hans søster.

Fanden tage dig

Titlen er en kommentar til drabsmanden. Forfatterens svoger. Han får diagnosen dyssocial personlighedsstruktur med narcissistiske træk og det er baggrunden for at jeg anmelder bogen her.
Vi følger med hele vejen, både i optakten til skilsmissen og i tiden hvor søsteren skjuler sig og endelig det meget tragiske drab, som sandsynligvis kunne være forhindret, hvis familien havde fået relevant hjælp fra myndighederne.
Niels Frank skriver godt og indlevende om hele forløbet. Tiden efter drabet, med retssagen og familiens svære sorgproces ramte mig meget.
Der er så mange ting som familien skal forholde sig til, som jeg ellers ikke har tænkt over, når jeg har læst endnu en trist nyhed om partnerdrab.

Narcissistisk adfærd

Drabsmanden bliver beskrevet godt og det er tydeligt at han handler narcissistisk og egoistisk.
Der er mange rigtig gode beskrivelser af ham, hvor det er tydeligt hvordan sønnerne har oplevet at vokse op med en narcissistisk far.
Der er også mange beskrivelser af hans planer for drabet og mange metoder til at forhale skilsmissen.
Samtidig bliver familien ikke hjulpet tilstrækkeligt hverken før eller efter drabet. Der er så mange områder, hvor vi som samfund kan støtte disse familier bedre.

Indlæst af forfatteren

Jeg hørte bogen som lydbog og forfatteren har selv indtalt den.
Det var stærkt at høre hans bevægelse i nogle af de sværeste scener. Især omkring drabet og i retssalen, hvor familien er bange for at komme for tæt på drabsmanden, når de skal vidne i sagen.
Bogen er lidt langtrukken hen mod retssagen, men det giver også et relevant billede af familiens lange proces hen mod retssagen.
Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan en narcissist opfører sig og om forløbet op til et partnerdrab.
Hvis du er interesseret i at vide mere om partnerdrab, kan jeg anbefale levudenvold.dk og danner.dk.
Det er 2 organisationer som arbejder meget aktivt med at få ændret lovgivning i forhold til partnerdrab.
I Danmark sker der alt for mange partnerdrab og mange af dem kunne være undgået, fordi der er så mange kendte advarselssignaler inden drabet.
Vi er et af de lande i Europa som har flest partnerdrab pr indbygger. Det kan og skal der laves om på.
Støt meget gerne Danner og Lev uden vold, så de kan fortsætte deres meget vigtige arbejde.
Er du interesseret i at vide mere eller har du spørgsmåk er du velkommen til at booke en gratis samtale her
Du kan også få fat i mig på Linda@afklaret.dk eller 20625787.

Vil du læse mere om hvad jeg tilbyder ifht hjælp og støtte til pårørende til narcissister, kan du finde det her.

Mere om narcissisme:
Ekspartner til narcissist
Narcissistens fastholdelse 
Tvivlen før du går

 

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: