fbpx
Kategorier
Blog

En narcissist har stjålet mit barn

En narcissist har stjålet mit barn

Sådan er der flere forældre som indleder kontakten til mig.

Stjålet i konkret betydning er barnet ikke, men de har ikke længere kontakt.

Det voksne barn er i parforhold med en narcissist som har manipuleret og fordrejet sandheden, så barnet får færre og færre nære relationer.

Barndomsvennerne forsvinder, familiemedlemmer bliver fravalgt eller udstødt og omgangskredsen bliver mindre, så der til sidst kun er narcissistens familie, som parret har kontakt til.

 

Forældrene bliver bedt om at holde sig væk fordi:

  • De gør alting forkert
  • De overskrider parrets grænser
  • De har mærkelige holdninger
  • De har aldrig kunnet lide det voksne barn
  • De bør bestemt ikke have kontakt til et evt. barnebarn, fordi de påvirker det negativt
  • De accepterer ikke den narcissistiske partner

Det hele er forældrenes og familiens skyld.

Narcissisten i parforholdet har ingen andel i konflikten, det er jo vedkommende som kan gennemskue de syge familiestrukturer, som kan se hvor dårlige venner, det voksne barn har haft.

Narcissistens drivkraft:

Narcissisten er grundlæggende usikker og savner anerkendelse. Det bliver skjult bag en facade, hvor narcissisten fremstår som perfekt, den eneste ene i parforholdet og som den der kan regne det hele ud.

Narcissisten opbygger en facade ved hjælp af magt og kontrol.

Narcissistens virkemidler:

Magt og kontrol er det primære mål for en narcissist. Magt og kontrol kan opnås ved enten at være dominerende og kontrollerende eller ved at være et svagt manipulerende offer.

Mange narcissister anvender flere virkemidler i flæng. Hvis det ikke virker at være dominerende, så bliver de svage og fortæller hvor synd det hele er for dem og hvor meget de har gået igennem i deres barndom og arbejdsliv.

Løgn og fordrejning af sandheden bliver ofte brugt. Dem som hører argumenterne, står med en følelse af at ”det var ikke sådan jeg huskede det. Det var nærmere lige modsat”.
Hvis de nævner det for narcissisten, risikerer de at blive udsat for et voldsomt verbalt angreb, hvor de bliver skældt ud for mange ting. Alternativt kan de også blive lagt på is, så narcissisten ignorerer dem og ikke svarer ved tiltale.

Nogle af de hyppige ting en narcissist anklager andre for er:

  • Du er en idiot
  • Du er sindssyg
  • Du er syg i hovedet
  • Du er narcissist
  • Du er uden følelser
  • Du har ingen empati
  • Du fatter ingenting
  • Du manipulerer

Narcissister anklager ofte andre for at være det, som de selv er.

 

Forældrenes kamp for at få det stjålne barn tilbage

Forældrene til det voksne barn som er blevet stjålet af narcissisten, mærker at barnet trækker sig mere og mere. Melder fra til familiebegivenheder eller kommer uden narcissisten, som ”ikke kunne komme”.

Ofte er der en dårlig undskyldning, som er ret let at gennemskue.

Det voksne barn ændrer sig mere og mere. Bliver indesluttet, forsigtig og fjern fra sit normale jeg.

Forældrene begynder at få beskeder med anklager om alt hvad de gør forkert og har gjort forkert i barndommen.
Ofte kan forældrene ikke genkende deres barn i beskederne. Det er som regel den narcissistiske partner som har bedt barnet om at skrive beskederne. Det kan ofte være resultatet efter lange angreb og anklager fra narcissistens side.

Smerten ved et forandret barn:

Det er så smertefuldt at se sit barn visne foran sig og ikke kunne gøre noget, fordi barnet afviser kontakt og kommunikation.

Barnet bliver knuget, blegt og forsigtig. Er hele tiden på vagt og kan ikke slappe af. Slet ikke hvis narcissisten også er der.

Narcissisten har brug for at bevare magt og kontrol og hvis barnet/partneren hygger sig for meget med andre, forsvinder magten og kontrollen.
Derfor forlader narcissisten ofte selskaber med stort drama. Enten som vrede eller meget syge, så de er nødt til at gå og helst med partneren.

Forældrene kan ikke længere få en fortrolig samtale med barnet, de bliver afvist eller anklaget for at have andre motiver, end de giver udtryk for.

 

Hvad kan forældrene gøre:

Forældrene kan forsøge at bevare kontakten. Skrive beskeder, sende breve, invitere med til fødselsdage mm og sende fødselsdagsgaver.

Ofte får de besked på at det må de ikke gøre mere. De skal ikke kontakte barnet, de bliver ofte blokeret på sociale medier og de må ikke dukke op ved barnets hjem.

Det er vigtigt at forældrene ikke anklager barnet, men hele tiden bliver på egen banehalvdel.

At forældrene fx siger: Vores dør er altid åben og du er velkommen uanset hvad. Du skal bare give besked, så kommer vi og henter dig.
Hvis forældrene ønsker at give udtryk for deres bekymring for barnet, skal det igen være fra egen banehalvdel.

Fx: ”Jeg synes at du ser forandret ud, er du ok?” Eller: ”Jeg kunne godt tænke mig at se dig lidt mere, kan vi gå en tur sammen en dag?”

 

Hjælp til forandringen:

Det kan være så svært, lige pludselig at skulle opføre sig anderledes overfor sit barn. Man falder hurtigt tilbage til den sædvanlige jargon og måske driller barnet lidt.
Det kan udløse et angreb, hvor det er tydeligt at høre narcissistens ord bag angrebet.

Derfor kan det være relevant at få hjælp til at gennemskue, hvad der er sket op til forandringen og få hjælp til, hvordan man kan tale med barnet uden at skubbe det længere væk.

3 samtaler hos mig hjælper de fleste, så de kan komme videre og har redskaber til at passe på sig selv i den svære situation.

Samtalerne løser ikke situationen, men forældrene kan bedre navigere i det svære, fordi de kan gennemskue fordrejningen og manipulationen bedre.

 

Er du interesseret i at vide mere eller at tale med mig? Du kan booke en afklarende samtale her eller kontakte mig på 20625787 eller Linda@afklaret.dk

 

Du kan læse mere om narcissisme og hvad jeg tilbyder her:

Forløb og priser

Manipulation

Narcissistens forklaring

Narcissistisk adfærd

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: