Forældre til narcissister oplever ofte:
At blive angrebet uden varsel
Scener ved spisebordet, fordi de har lavet det forkerte mad
At der er alliancer i familien, hvor der er flere udgaver af sandheden.
At blive nægtet at se eller passe deres børnebørn
At blive anklaget for at være sindssyge, psykopater og/eller misbrugere.
De oplever som regel de 3 S-er:
Forældre til narcissister oplever skyld, skam og sorg.
Skyld over at have fået et barn som ikke opfører sig normalt og ordentligt.
Skyld over om årsagen er forældrenes ageren i barndommen.
Skyld over at have forbudte tanker om sit eget barn.
Forbudte tanker kan være: “kunne du ikke bare blive væk”. “Jeg håber at du ikke kommer til festen, eller i det mindste holder lav profil”.
Og en af de barske: ” kunne det selvmord du hele tiden truer med, ikke lykkes på et tidspunkt?. Jeg kan ikke holde truslerne ud længere”.
Skam over om andre overværer de overfusninger de bliver udsat for.
Skam over at de ikke kan have en hyggelig og normal relation med deres barn.
Skam over hvad andre tænker om den vanskelige relation til barnet.
Sorgen går igen hos alle, jeg har talt med.
En dyb og alligevel uhåndgribelig sorg.
Sorgen over et barn som stadig lever, men som man enten ikke har kontakt til eller har en vanskelig kontakt til.
Det er så svært.
Hvad skal man svare, når andre spørger, hvor mange børn har du så?
Har du nogle børnebørn?
Og når veninderne får børnebørn og svømmer helt hen over kontakten til de små.
Men du har børnebørn, som du ikke ser og måske aldrig har mødt.
Hvad svarer man så?
Nej, jeg har ikke nogle børnebørn.
Ja, men jeg ser dem ikke.
Eller skal man lyve og sige at de bor i Australien, når de kun bor 20 km væk?
Der er aldrig et let svar.
Hvis man lyver, skal man huske hvem man har sagt løgnen til.
Hvis man svarer sandt, tager det lang tid, før man har forklaret færdig. Måske har man også fået adskillige “Du kan da bare….” gode råd i tilgift.
Som om du ikke har prøvet.
Som om du ikke har brugt talrige søvnløse nætter på at tænke på hvordan du kunne få kontakt og om du kunne have gjort noget anderledes.
Selvom man prøver at lukke følelserne ned, bliver sorgen aktiveret, fra tid til anden.
En film, en bog eller et teaterstykke kan pludselig aktivere sorgen, mens du har paraderne nede.
Du har ikke et gravsted at gå til og dit barn lever og kan dukke op eller du kan uforvarende møde det og opleve en akavet situation.
Sorgen er til stede hele livet og med den går også håbet om en lykkelig forsoning – hånd i hånd.
Har du brug for støtte i din proces som forælder til et voksent narcissistisk barn?
Du kan booke en gratis afklarende samtale her eller skrive eller ringe på 20625787.
Du kan læse mere om hvad jeg tilbyder her
Hvis du vil læse mere om narcissisme og udfordringerne ved at være pårørende er der artikler fra bloggen nedenfor:
