fbpx

Narcissistisk opførsel

Narcissistisk opførsel, når du møder én for første gang?

Narcissister er meget charmerende og opmærksomme.
Du oplever, at der virkelig er et match og at der er en person som er meget interesseret i dig.
Dette gælder uanset om det er på arbejdet eller i privatlivet.

Du vil ofte opleve at du kommer op på en piedestal:

Du er den eneste ene.
Den helt rigtige.
Den som virkelig forstår.
– I modsætning til alle de andre….
– Dem som ingenting forstår…

Men tit har alle de andre været samme sted, men de er faldet dybt ned fra piedestalen.
Måske fordi de begyndte at stille krav.
Måske fordi de ikke længere ville finde sig i kontrollen.

Når du er tæt på en narcissist vil du opleve at efter den gode tid, hvor du er på piedestalen kommer andre tider:

Tider, hvor du gør tingene forkert.

Hvor du klæder dig forkert

Laver den forkerte mad

Har de forkerte venner

Har det forkerte job

Meget er forkert og det er svært at gøre noget rigtigt.
Når du prøver på at gøre alt så godt som muligt, er det stadig ikke godt nok.
Der vil altid være noget at sætte en finger på.

Og så kommer dramaet.

Du bliver skældt ud, råbt ad og overfuset.

Måske udsat for fysisk vold. 

Helt sikkert for psykisk vold. Mange udvikler PTSD lignende symptomer.

Narcissisme og PTSD

Når du er tæt på narcissisme, er der stor risiko for at udvikle PTSD eller compleks-PTSD (c-PTSD).

Det er ikke alle der får det, men mange finder ud af at de har det, når de har afbrudt kontakten.

Der begynder man at tænke, føle og mærke efter.

Du lægger mærke til at du slet ikke er vant til at stole på dine egne beslutninger.

  • Du er i tvivl om hvilket tøj du kan tage på
  • Du har svært ved at tale med andre mennesker
  • Hvordan kan du vurdere, hvem der er god for dig at omgås?
  • Du har svært ved at vurdere om du er tyk…, tynd… grim… for meget…eller for kedelig..
    eller alt det andet du er blevet kaldt i nærkontakten med narcissisten.

Du oplever flashbacks til situationer, hvor du er blevet overfuset og hører narcissistens ord om dig.
Derfor er det rigtig svært at agere og stole på sine egne reaktionsmønstre.

Fordi du i lang tid er blevet mødt med grov og urimelig kritik, når du gav udtryk for din egen mening.

Det er rigtig svært at sove, fordi du ofte er grundlæggende utryg, usikker og bange.
Mange genoplever hårde situationer i drømme og vågner med hjertebanken og gennemblødte af sved. 
Det kan også kaldes natlige flashbacks.

Hjælp til PTSD, behandling og støtte

Der er heldigvis god hjælp at få til behandling af PTSD.

Kognitiv terapi: Du kan bruge kognitiv terapi, oftest hos en psykolog. Du kan søge efter en psykolog der tilbyder hjælp til PTSD eller C-PTSD.

Hos din læge kan du bede om en henvisning til psykologbehandling efter dine voldsomme oplevelser.
Du skal være opmærksom på at der er kriterier for hvad lægen kan udstede henvisning til.
Kriterierne ændrer sig og er derfor ikke nævnt her.
Der må ikke være gået for lang tid siden du har været udsat for det, du søger hjælp til. Ofte skal det være sket indenfor 12 måneder.

Metakognitiv terapi til PTSD og c-PTSD.
Det er den terapiform jeg anbefaler, da du får strategier til at få tankerne ud af dit hoved. 

Metakognitiv terapi til PTSD og c-PTSD kan du få hos psykologer og psykoterapeuter.
Her kan du også få tilskud efter en henvisning fra lægen.
Det skal være hos behandlere som har overenskomst med sygesikringen for at du kan få tilskud.

Der er gode forskningsmæssige resultater med metakognitiv behandling til PTSD og C-PTSD.
Du lærer at skubbe tankerne væk, at du kun må tænke over dem i et bestemt tidsrum om dagen.
De andre tidspunkter er grublefri og du skal foretage dig noget andet, når de dukker op.

Handlinger som kan hjælpe til at skubbe tankerne væk og skifte fokus:

Ryd op i køkkenskufferne
Ryd op i kommoden
Gå en tur i rask trav og læg mærke til tingene omkring dig
Kom koldt vand i ansigtet og skift fokus
Sæt god musik på og dans vildt i 5 minutter.

Du kan finde en behandler på dansk psykologforening, hvor du kan søge efter metakognitiv.

Kriseterapi EMDR:

EMDR er en krisebehandling som også viser gode resultater forskningsmæssigt.

Her arbejder du og terapeuten med de specifikke traumer, som du har oplevet. 
Terapeuten arbejder med at bag symptomerne ligger der oplevelser og at det er oplevelserne som er i fokus, ikke dine specifikke symptomer.

Det giver ofte gode resultater, når man har oplevet mange forskellige situationer, hvor man er blevet overfuset, skældt ud og blevet udsat for psykisk vold. 

Du kan læse mere om EMDR her, hvor du også kan finde en uddannet behandler.

Mere viden om PTSD finder du her, hvor du kommer hen til netdoktor.dk beskrivelse af PTSD-

Narcissistisk chef:

Mange narcissister har lederstillinger, fordi deres mangel på empati kan gøre mange hårde ledelsesbeslutninger lettere. De behøver ikke have ondt af de mennesker, der bliver fyret eller får omstruktureret deres arbejde.

De har ofte stort fokus på deres karriere og får deres bagland til at klare hjemmet og eventuelle børn.
Dermed kan de koncentrere sig om stige i graderne og få et godt job.
For narcissisten er drivkraften at være den bedste. 
– at have det bedste job
-at have den bedste uddannelse
-at have de bedste resultater på arbejdet.

De skyr ikke nogle midler og tager gerne æren for andres arbejde eller bagtaler andre, så narcissisten selv fremstår bedre.

Det er rigtig ubehageligt at arbejde under de vilkår, så det har ofte store konsekvenser for medarbejderne, hvis chefen har narcissistisk opførsel.

Læs evt. mere her:

Narcissistisk chef

 

Forælder til narcissist

Hvis man er forælder til et voksent barn med narcissistiske træk, ser man ofte 2 sider af barnet.

En side, hvor det er charmerende og positivt og en anden side, hvor man slet ikke kan gøre noget rigtigt. Lige meget hvad man gør, er det forkert.

  • Man kan ikke lave mad
  • klæde sig ordentligt, tale ordentligt eller
  • opdrage børn.

Selvom man blev rost for det i sidste uge, så er alt det man gør og står for i denne uge helt forkert.

Der behøver ikke være en udløsende årsag, det kan bare være narcissisten som har en dårlig dag eller har brug for at skabe drama.

En narcissist afbryder ofte kontakten til forældrene i perioder.
Der behøver ikke være en årsag eller varsel.
Når de vender tilbage, er ofte med stor dramatik og fordi de har behov for forældrene. Til at låne penge, hjælpe med flytning, passe børnebørn eller lignende.

Hvis forældrene siger nej til narcissistens ønske har det ofte dramatiske konsekvenser.

Der følger perioder med ingen kontakt eller virkelig meget kontakt, flere 100 sms om dagen og talrige opringninger.

Måske ringes der på jeres dør midt om natten eller andre ubehageligheder.

En narcissist vil ofte også gerne inddrage andre i konflikten.
De fortæller deres udgave af “sandheden” om konflikten. Ofte en sandhed, som du ikke kan genkende og hvor du bliver tillagt motiver som du ikke havde.
Det er meget svært at opnå enighed, hvis du havner i sådan en konflikt. 

Her er det lettest at bruge nogle af de almindelige råd til at være tæt på narcissister:

Undgå at lade dig påvirke
Undgå at indgå i diskussioner
Svar at du ikke er enig og at I ikke har oplevet tingene på samme måde.

Det er rigtig vanskeligt at efterleve disse råd, men hvis du øver dig i trygge rammer bliver det lettere.

Du kan få hjælp i gruppeforløbet for forældre eller ved individuelle samtaler. klik her

Vil du læse blogindlæg om narcissisme, klik her

Vil du booke en gratis samtale med Linda, der selv er forælder til en narcissist, klik her

 Læs mere her:

Ekspartner til narcissist eller psykopat

Mor til voksen narcissist, min historie

Hvordan håndterer man en narcissist?

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse gengivet fra sundhed.dk

         

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: