Kategorier
Blog

Narcissist i din nære familie

Narcissist i din nære familie, hvordan håndterer du det?

Hvordan kan du have din narcissistiske pårørende (mor, far, søskende, børn eller ekspartnere) i dit liv og samtidig ikke blive kørt rundt i manegen.
Det er svært, for den letteste måde til ikke at blive kørt rundt med er, at undgå kontakt.
Men det er ofte ikke en mulighed som forældre hverken ønsker eller vælger.
Så hvordan kan man så klare at have dem i sin hverdag?
Nedenfor kommer nogle af de ting som mennesker der er i forløb hos mig, lærer.

Narcissist tæt på dig i familien:

Vær dig selv og slap af.

Lad være med at blive kosten foran curlingstenen.
Lad være med at gøre alt muligt, for at gøre det godt nok.
Lad være med at lave alle yndlingsretterne, for at alle bliver tilfredse.
Det du gør, er godt nok og narcissister kan altid sætte en finger på noget.
Du skal hvile i dig selv og sige til dig selv at jeg har lavet det jeg havde lyst til og det er fint. Der er ikke behov for alle mulige versioner, så alle kan få noget de er vilde med.

Du skal øve dig på at være ligeglad med om alle er helt tilfredse.
Det er svært, men ikke umuligt. Det bliver langsomt bedre og bedre og til sidst er det bare sådan du er.
Men pas på med at lade paraderne falde og komme tilbage til din vante væremåde. Det vil narcissisten se med det samme og sætte et angreb ind.
Hvis det sker, må du op på hesten igen og fortsætte med at være dig selv og afslappet.
Det skal nok gå.

Det er vigtigt at have tillid til at du gøre det rigtige og stå fast i lang tid. Der vil komme dramaer og du vil blive testet om du virkelig mener at du har ændret din adfærd. Eller om det blot er en “dille” så du kommer tilbage til dit gamle serviceniveau igen.

Men efter noget tid, vil angrebene stilne af og du vil have en mere rolig relation til narcissisten, fordi du ikke længere stiller op til at gøre alting perfekt.

Vil du vide mere om samtaler til pårørende til narcissister, klik her

Vil du booke en gratis afklarende samtale med Linda, klik her

Mere viden om narcissisme:

Narcissisme

Hvordan opfører en narcissist sig?

Af Linda Gulløv

Linda Gulløv er mor til en narcissist og hjælper andre som er tæt på narcissister med at håndtere de svære og skamfulde relationer, så de bliver nemmere at håndtere.
Linda tilbyder gruppeforløb, konfliktmæglinger og individuelle samtaleforløb. Kontakt på linda@afklaret.dk

3 kommentarer til “Narcissist i din nære familie”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *