Kategorier
Blog

Narcissistens undskyldning

Narcissistens undskyldning.

Narcissistens undskyldning er der mange som ønsker.

Mens man står midt i manipulationen.
Når man pludselig ikke længere er den udvalgte – eneste ene, som er helt fantastisk.

Det kan være en kort sætning, der viser at man ikke er udvalgt længere.

Fx: “Nu skal du ikke tro at du er den eneste i verden”
Eller at man pludselig og uden varsel bliver overfuset og tillagt motiver, som man slet ikke havde.

Hvis man prøver at forsvare og forklare sig, bliver ens ord vendt og drejet mod én. Ordene bliver drejet en anelse, så du fremstår som den der angriber og som den der er urimelig. Så til sidst er det dig der skal undskylde for, at du blev overfuset.

Narcissistens negative side.

Når man har været tæt på en narcissist i længere tid, viser de mere og mere af den negative side.
Angreb, manipulation og usikkerhed bliver hverdag. Til sidst vænner man sig til at være forberedt på hvad som helst.
Men narcissisten kan vise den søde, charmerende side i længere tid, så du slapper af og tænker at nu er I ovre den dårlige periode og nu bliver alt som før.
Som dengang, hvor du var den gode, fantastiske som kunne se og forstå narcissisten som den eneste.

Pludselig angriber narcissisten igen.

Det er din skyld, du har ikke gjort det du skulle (ifølge narcissisten), du forstår da ingenting og nu er narcissististen nødt til at belære dig/angribe dig/ignorere dig, så du kan forstå hvordan du skal opføre dig.
Du er faktisk så dum at du skal være taknemmelig for at narcissisten vil være sammen med dig, for det er der helt sikkert ikke andre der vil.
Så du bør give en undskyldning for din opførsel og takke narcissisten.

Mange pårørende bliver i disse situationer kaldt for psykisk syge, sindssyge, idioter og narcissister eller psykopater.

Overraskende mange af dem jeg taler med er både blevet kaldt narcissister og psykisk syge.

De henvender sig til mig, for at få hjælp til at komme ovenpå efter mange angreb fra narcissisten. De oplever det som at tale til en væg, når de prøver med sund fornuft. De beder om en undskyldning for den urimelige opførsel, de har været ude for, men ender med en anklage for at være psykisk syg mm.

Hvornår kommer narcissistens undskyldning?

Hvis den skal være ærlig, aldrig.
En narcissist oplever verden som at narcissisten er den eneste som har ret. Det er alle andre der fejler noget og som har misforstået tingene.
Narcissisten har regnet det hele ud og behøver naturligvis ikke undskylde.

Men mange oplever at få undskyldninger fra narcissisten i det tidlige forløb. Men det er ikke ærlige undskyldninger. Det er en del af manipulationen, så du kan falde til ro og tro på at narcissisten er et menneske som vil dig det godt.

Nogle oplever efter et brud at de får undskyldninger fra narcissisten. Men de er beregnet på at få dig tilbage igen, så narcissisten kan vinde kampen denne gang.
Det handler ikke om at få dig tilbage, men om at have magten og kontrollen over andre. Det kan narcissisten få, ved at give en undskyldning som ikke er ærlig.

Hvem bliver ramt af narcissistens angreb?

Det bliver alle dem, der er tæt på. Det kan være forældre, børn, søskende, ekspartnere, kollegaer og venner.

Fælles for de fleste som bliver ramt er, at de er empatiske mennesker som gerne vil hjælpe og yde omsorg for andre mennesker.

Omgivelserne ser en anden side af narcissisten. Den charmerende side, hvor der er overskud, hjælpsomhed og hvor narcissisten tager sig af den stakkels psykisk syge, som ikke kan klare sig uden hjælp.

Narcissistens manipulation.

Det er en del af manipulationen at dem der er tæt på, bliver bagtalt overfor omgivelserne, så narcissisten fremstår som perfekt og i kontrol.

Derfor er det værste du kan gøre som pårørende at vise en anden virkelighed, som ikke stemmer med facaden. Vise at det ikke er perfekt, at det er uhyrlige ting der foregår i jeres relation.
Hvis du viser det, kan du være sikker på at der kommer et angreb. Både mod dig, men også mod omgivelserne, hvor de får at vide hvor godt det er at du har narcissisten til at hjælpe dig, når nu du slet ikke forstår tingene som de rigtigt er.

Det er et edderkoppespind som er rigtig svært at komme ud af.
Fordi du bliver nedbrudt og til sidst ikke stoler på dine egne vurderinger og tanker.

Nogle klarer sig ud på den anden side ved hjælp af gode og støttende pårørende, som har gennemskuet narcissisten.

Andre har brug for at tale med nogle som ved hvordan det er. Hvordan manipulationen nedbryder, så man ikke tror på sig selv længere og man ikke tør forlade relationen af frygt for om truslerne bliver ført ud i virkeligheden.

Trusler om vold, om at stå uden familie, uden økonomiske muligheder og uden mulighed for at varetage et job, fordi du er så nedbrudt.

Lyder dette bekendt?

Har du brug for at tale med nogle om det?

Du kan booke en gratis afklarende samtale med mig her.
Eller du kan skrive eller ringe på 20625787.

Mange kommer videre efter 3 samtaler. Du kan læse mere om hvad jeg tilbyder her. Klik her
Der er 500kr i rabat på 3 samtaler, hvis du booker dem samlet i et pakkeforløb.

Vil du læse mere, så er der andre blogindlæg fra afklaret.dk her

Narcissistens forklaring

Ekspartner til narcissist eller psykopat

Økonomisk kaos

Af Linda Gulløv

Linda Gulløv er mor til en narcissist og hjælper andre som er tæt på narcissister med at håndtere de svære og skamfulde relationer, så de bliver nemmere at håndtere.
Linda tilbyder gruppeforløb, konfliktmæglinger og individuelle samtaleforløb. Kontakt på linda@afklaret.dk

En kommentar til “Narcissistens undskyldning”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.