Narcissistisk adfærd
Hvad er narcissistisk adfærd?
Er det når mennesker opfører sig egoistisk?
Er det når nogen altid sørger for sig selv, før andre får?
Eller er det mere komplekst?
Narcissistisk adfærd er mange ting
Det er når et menneske får dig til at føle dig usikker på det, du lige har sagt.
Når du ikke kan regne med de beskeder der er givet, pludselig skulle du gøre det modsatte.
Det er når nogle bruger meget energi på at fortælle dig, hvor dejlig du er og fx næste dag nedgør dig og skælder dig ud, fordi du slet ikke dur til noget.
Narcissistisk adfærd
Narcissistisk adfærd mærker du hvis du bliver udsat for manipulation, så du ender med at blive usikker og ikke længere kunne stole på din egen vurdering og mening.
Du dropper kontakten til venner og familie, fordi der er meget galt med dem og så er det lettere at lade være med at have kontakt med dem. Eller også har du kun kontakt i det skjulte.
Der er mange elementer i narcissistisk adfærd og det er ikke alle som bruger alle elementer.
Et gennemgående træk er manipulationen, at du aldrig kan stole på personens humør og adfærd.
Du kan aldrig regne det næste træk ud og du kan slet ikke gøre tingene så perfekte, at du ikke får drama og ballade.
Men måske bliver du mødt af tavshed og suk. Ingen drama, intet som bliver sagt højt. Men du må selv regne ud, hvad der er galt. Men oplevelsen af at du ikke lykkes er den samme.
Selvom du prøver.
Selvom du arbejder solen sort, for at gøre alt perfekt, så er der altid noget at sætte en finger på.
Også selvom det var helt rigtigt i går.
Så er det helt galt i dag.
Men det er aldrig narcissistens skyld
Uanset hvor meget du prøver, kan du ikke få en narcissist til at erkende at de har lavet en fejl.
Det vil altid være andres skyld.
Tit vil det være din skyld.
-For du kan jo nok forstå at hvis du bare havde gjort …., så var det ikke sket. Så havde narcissisten ikke været nødt til at reagere sådan.
Narcissisten som offer
Nogle narcissister manipulerer ved at være et offer.
Det er så synd for dem og de har det så hårdt.
Så fordi det er synd, bør du hjælpe dem.
Hjælpe meget
Hjælpe udover enhver rimelighed.
Hjælpe, når det passer dig dårligst.
Hjælpe på en måde, så du tilsidesætter dine egne behov.
Fordi hvis du ikke hjælper, falder der brænde ned.
Du bliver ikke talt til, i lang tid.
Eller du bliver bagtalt overfor de andre i familien.
Der bliver fortalt mange historier om dig. Nogle kan du slet ikke kende og nogle som er forandret, så du fremstår som skurken.
Kender du det?
Føler du at du står helt alene med det, at der ikke er andre som har oplevet narcissistisk adfærd?
Så er du helt normal.
Det siger de fleste som henvender sig til mig.
Book en gratis afklarende samtale her.
Du kan få hjælp til at se narcissistens mønster og få redskaber til at passe på dig selv.
Enten som individuelle samtaler. 3 samtaler hjælper de fleste og du sparer 500kr ved at bestille et pakkeforløb med 3 samtaler..
Læs mere her
Vil du læse mere om min historie som mor til en datter med narcissistisk adfærd?
Så er der et par andre artikler her:
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du velkommen til at sms eller ringe på 20625787.
Kram fra Linda
2 kommentarer til “Narcissistisk adfærd”
[…] du vil læse mere om narcissisme er der flere blogindlæg her: Narcissistens forskelsbehandling Narcissistisk adfærd Hvordan har en narcissist det […]
[…] Narcissistisk adfærd […]