Sorgen ved manglende kontakt
Sorgen ved manglende kontakt til et familiemedlem.
Når kontakten er svær og der er mennesker man savner.
Savner selvom de lever.
Savner fordi relationen er blevet for svær.
Kontakten er fravalgt af den ene eller den anden part.
Sorg trods fravalgt kontakt
Jeg er i den situation, hvor jeg savner min datter, selvom jeg har fravalgt kontakten med hende.
Jeg vejleder andre som er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel.
Sorgen fylder meget.
Sorgen over en relation som sandsynligvis aldrig bliver normal.
Sorgen over at blive fravalgt.
Sorgen over at være nødt til at bryde kontakten, fordi den er for vanskelig.
Når man er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel, går man på listefod hele tiden.
Prøver at passe på sig selv.
Prøver at undgå det næste opgør, det næste drama.
Når der går et længere stykke tid uden drama, slapper man af, sænker paraderne og pludselig kommer det alligevel.
Det store drama, hvor man bliver kaldt de værste ting.
Der hvor man får at vide, at man slet ikke fatter noget som helst og at det hele er ens egen skyld.
Sorgen over den svære relation
Sorgen og vreden fylder meget i de situationer.
Vreden over at man ikke kan slappe af og have en normal relation uden pludselige, voldsomme angreb.
Frygt fylder også i de relationer.
Frygten for det næste drama, det næste angreb.
Sorgen popper op i mange forskellige situationer.
I et selskab, hvor der bliver spurgt til ens børn. Hvad skal jeg svare?
At jeg har 2 børn, men kun har kontakt til det ene?
Lyve og kun fortælle om den datter jeg ser?
Jeg har afprøvet begge dele.
Når jeg fortæller sandheden, bliver der enten helt stille, fordi modparten ikke ved hvad de skal svare.
Eller jeg bliver bombarderet med spørgsmål om hvorfor og om jeg ikke lige kan gøre noget, så det bliver bedre?
Det er ikke noget der giver god stemning til selskabet.
Så derfor vælger jeg sandheden, når jeg er sammen med mennesker som forstår, hvordan det er at være tæt på narcissistisk opførsel.
Eller også bidrager jeg til den gode stemning og lyver.
Og fravælger dermed også en stor del af mig.
Jeg kan ikke fortælle søde historier fra min datters barndom, hvis snakken falder på det emne.
Jeg kan ikke fortælle om andre af hendes oplevelser i barndom og ungdom.
Der fylder sorgen meget og jeg bliver mere stille end jeg plejer at være.
Så nogle gange lyver jeg, selvom jeg slet ikke bryder mig om at lyve.
Også selvom det har en del konsekvenser for mig.
Men jeg har heller ikke lyst til at bryde den gode stemning, hver gang jeg møder nye mennesker.
Det tror jeg at alle mennesker i svære relationer kender.
Og mennesker i sorg, kender det helt sikkert.
Hvordan tackler man sorgen?
Der er forskellige strategier:
Man kan skrive breve til den man savner, dog helst uden at sende dem.
Man kan gå til psykolog og få hjælp til at håndtere sorgen og konsekvenserne ved valg og fravalg.
Man kan tale med nogle tæt på, om sorgen. Gerne nogle som kender den man savner.
For mig er det rigtig godt at bruge naturen. Gå en lang tur, få pulsen lidt op og snak med den du savner. Giv dig selv lov til at være ked af det, band over din situation og hav fokus på at være i nuet.
Slut af med at tilgive dig selv og sige at du har gjort det bedste du kunne.
Efter sådan en gå- eller cykeltur har jeg det bedre. Jeg får noget af det ud, som jeg går og gemmer på. Noget af det som jeg undertrykker i hverdagen, fordi savnet og sorgen fylder mere nogle dage end andre.
Kender du til sorgen ved manglende kontakt?
Vil du fortælle lidt om hvad der har hjulpet dig?
Kunne du tænke dig en gratis afklarende samtale med mig, så book her. Eller send en sms på 20625787, så finder vi en tid.
Du kan også læse mere her:
3 kommentarer til “Sorgen ved manglende kontakt”
[…] om narcissisme og udfordringerne ved at være pårørende er der artikler fra bloggen nedenfor: Sorgen ved manglende kontakt Mor til voksen narcissist, min […]
[…] Sorgen ved manglende kontakt […]
[…] eller 20625787 Vil du læse mere om hvad jeg tilbyder kan du se det her Andre blogindlæg: Sorgen ved manglende kontakt Mor til voksen narcissist, min historie Alt for tæt på en […]