fbpx
Kategorier
Blog

Tæt på en narcissist?

Tæt på en narcissist -hvordan passer du på dig selv?

Er du tæt på en narcissist?
Kender du til pludselige angreb -ud af det blå?
Kender du til hvordan øjnene bliver helt mørke, mens du bliver skældt ud for de værste ting?
Så har du sikkert også prøvet at alt er godt dagen efter og skænderiet/angrebet taler vi ikke om.
Og hvis du prøver på at tale om det, så starter et nyt angreb, hvor du må forstå at det hele er din skyld.
Alting er din skyld, fordi hvis du bare kunne ændre dig og være sødere/bedre/mere forstående, så ville der ikke være drama.
Fortæller narcissisten dig.
Til sidst tror du på det.
Til sidst er du enig i, at du ikke er bedre værd.

Narcissistens gode side

Og de gode tidspunkter kommer jo også.
Der hvor du får et lille glimt af dengang, hvor du var den bedste, den eneste og den mest fantastiske.
Så er det nu så galt?
Ja, det er det og du skal øve dig på at lytte til knuden i din mave.
Når den fortæller dig at noget ikke er rart eller i orden, skal du flytte dig mentalt ud af situationen.
Og hvordan gør man så det?
Du er nødt til at forestille dig at du tager et skjold op for dig eller en kappe over dig.
Skjoldet (eller kappen) vender angrebet væk fra dig, så du kan beskytte dig mod det.
Jeg bruger selv et billede af usynlighedskappen fra Harry Potter.

Undgå at vise narcissisten, hvad du føler

Samtidig skal du også undgå at vise narcissisten, hvad du føler og hvad der er vigtigt for dig.
Det gør du ved at undgå diskussioner.
Når du svarer på angreb og indgår i diskussioner, viser du hvor du bliver ramt og hvad der er vigtigt for dig.
Det vil altid blive brugt imod dig.
Måske ikke i øjeblikket, men ved et senere angreb.
Derfor skal du svare kort og uden følelser:
  • Jeg er ikke enig og vi må tale om noget andet.
  • Det er din oplevelse, jeg ser anderledes på det og vi bliver ikke enige.
  • Jeg vil ikke tales til på den måde, vi stopper her, hvis det ikke ændrer sig.

Tiden fremover

Og er alt så godt, når du har gjort det?
Næppe, enten stopper angrebet mens narcissisten samler sig ovenpå den uventede reaktion eller også øges angrebet.
Mange oplever at der bliver ro, når de bruger redskaberne.
Roen kan være længe, men pludselig kommer der et stort angreb ud af det blå.
Det sker ofte, når du har paraderne nede og er ved at tro på at angrebene er overstået.
Så må du stramme på på redskaberne igen og passe på dig selv.
Du kan aldrig være sikker på om der kommer et nyt angreb, så derfor skal du blive ved med at skjule hvad der er vigtigt for dig.
Det giver en kunstig og anstrengt stemning, men det giver også ro.
Narcissisten finder nogle andre at angribe, når du er kedelig i lang tid.

Pas på dig selv fremover

Så hvis du kan leve med at have en kunstig stemning, hvor du glider af på angreb og insinuationer, slipper du også mere og mere ud af narcissistens magt.
Den største fejl du kan gøre er at begynde at forsvare og forklare dig.
Det viser hvad der er vigtigt for dig og hvorfor du handler som du gør. Det giver brændstof til mange nye angreb.
En datter til en narcissist udtalte efter at have brugt metoden i et stykke tid:
“Det er helt underligt, vi kan snakke roligt sammen, men hun ringer slet ikke så tit mere og jeg har fået meget mere ro og overskud i min hverdag. Jeg ved hvordan jeg skal tackle hende, når hun angriber og så sker sjældnere og sjældnere.”
Vil du høre mere om redskaberne kan bruges i din situation, så kan du booke en gratis uforpligtende samtale på 15 min. her
Du kan også kontakte mig på Linda@afklaret.dk eller 20625787.
De fleste af mine kunder har styr på redskaberne efter 3 samtaler. Du sparer 500 kr, hvis du køber 3 samtaler i en samlet pakke. Du kan læse mere om priser og muligheder her.
Hvis du vil læse mere om narcissisme er der disse blogindlæg, som er nogle af de mest populære på min hjemmeside: Afklaret.dk 
Hvordan har en narcissist det indeni?
Narcissistens forklaring
Narcissistens undskyldning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: