Mor til voksen narcissist, min historie
Jeg har i nogle år været klar over at min datter har narcissistisk adfærd, men det tog mig lang tid at blive klar over, hvad der var galt.
Jeg troede at:
- Det var mig, der overreagerede på hendes angreb
- Det var en hård teenagetid
- Det var rigtigt, når hun fortalte om veninder der svigtede
- Jeg havde hendes tillid og at vi kunne tale dybt sammen
Indtil hun begyndte at udvise grove træk på narcissisme:
Lyve om at hun havde misbrugt mit dankort for et stort beløb.
Lyve med øjenkontakt – og jeg kunne ikke se at hun løj.
Komme med vilde historier, hvor hun var offer.
Samt fortælle hvor vigtig hun var for hele arbejdspladsen, nærmest fra dag 1 i et ufaglært job.
Hun afbrød kontakten til mig uden varsel.
Svarede ikke på sms, messenger, mail og opkald.
Vendte tilbage med stort drama, når hun havde brug for min hjælp.
Afbrød kontakten igen, når det passede hende.
Svarede udelukkende med angreb, hvis jeg nævnte nogle af de ting hun havde gjort overfor mig. Fx ikke betalt af på de mange penge, hun havde lånt af mig.
Psykopatitjeklisten
Da jeg søgte efter hjælp til at vi kunne få en god relation, fandt jeg psykopatitjeklisten, klik her for at se den.
Puhh, det gjorde ondt at læse den.
Jeg kunne genkende så mange ting.
Men det var for svært.
Så jeg lagde den væk.
Men den nagede – for jeg vidste det jo godt.
Der var alt for meget der stemte.
Alt for mange episoder som pludselig gav mening.
- Om at lyve udelukkende for egen vinding, uden at det havde nogen reel konsekvens.
- Om at leve et liv som gratist
- Om at sætte sig selv i centrum, uanset prisen
- Om at fordreje sandheden, så man selv er enten den gode eller et offer
- Om at være charmerende og kunne tage scenen i enhver forsamling.
Da det gik op for mig, søgte jeg efter hjælp.
Men fandt ikke noget.
Vejen videre
Jeg er uddannet konfliktmægler, så jeg ledte efter nogen som kunne mægle mellem os.
Jeg ledte efter nogen som kunne hjælpe os til at få en relation igen.
Men fandt intet.
Men fik det råd at passe på mig selv, for relationen vil aldrig blive ligeværdig.
Det vil altid være min datter som bestemmer, om hun ønsker kontakt eller om hun afskærer den.
Det var virkelig hårdt.
Jeg forsøgte at have kontakt til hende.
Vi mødtes hos mine forældre til familie fødselsdage mm.
Men det var hele tiden falske samtaler.
Som handlede om hvor fantastisk min datter var.
Men hun svarede mig stadig ikke, hvis jeg skrev.
Jeg vidste ikke hvor hun boede.
Hun skrev til mig med stort drama, hvis hun fik brug for hjælp.
Til sidst kunne jeg ikke holde til det mere.
- Jeg sov ikke om natten
- Jeg var meget bekymret for min datter
- Og bekymret for min mor, som ikke forstod hvad der var på spil
- Jeg kunne ikke koncentrere mig om mit arbejde
- Jeg udviste alle symptomer på stress
Det førte til at jeg valgte, at vi ikke skulle have kontakt længere.
Jeg ved ikke om det er for altid
Eller om det kun er for en periode.
Det har givet mig ro, at jeg ikke venter på næste opringning med drama.
Men det har også givet mig en stor sorg.
For jeg mangler hende i mit liv.
- Jeg savner hende til fødselsdage og til jul.
- Og andre tider indimellem.
- Jeg blev gift med min nye mand, uden at hun var med til brylluppet.
- Vi har holdt barnedåb for min anden datters yngste, uden at hun var med.
Kender du noget, der minder om min historie?
Du er meget velkommen til at dele mit oplæg eller skrive eller ringe til mig på 20625787. Eller booke en gratis samtale her
”