fbpx
Kategorier
Blog

Narcissistisk adfærd

Narcissistisk adfærd 

Hvad er narcissistisk adfærd?

Er det når mennesker opfører sig egoistisk?
Er det når nogen altid sørger for sig selv, før andre får?

Eller er det mere komplekst?

Narcissistisk adfærd er mange ting

Det er når et menneske får dig til at føle dig usikker på det, du lige har sagt.

Når du ikke kan regne med de beskeder der er givet, pludselig skulle du gøre det modsatte.

Det er når nogle bruger meget energi på at fortælle dig, hvor dejlig du er og fx næste dag nedgør dig og skælder dig ud, fordi du slet ikke dur til noget.

Narcissistisk adfærd

Narcissistisk adfærd mærker du hvis du bliver udsat for manipulation, så du ender med at blive usikker og ikke længere kunne stole på din egen vurdering og mening.

Du dropper kontakten til venner og familie, fordi der er meget galt med dem og så er det lettere at lade være med at have kontakt med dem. Eller også har du kun kontakt i det skjulte.

Der er mange elementer i narcissistisk adfærd og det er ikke alle som bruger alle elementer.

Et gennemgående træk er manipulationen, at du aldrig kan stole på personens humør og adfærd.
Du kan aldrig regne det næste træk ud og du kan slet ikke gøre tingene så perfekte, at du ikke får drama og ballade.

Men måske bliver du mødt af tavshed og suk. Ingen drama, intet som bliver sagt højt. Men du må selv regne ud, hvad der er galt. Men oplevelsen af at du ikke lykkes er den samme.

Selvom du prøver.
Selvom du arbejder solen sort, for at gøre alt perfekt, så er der altid noget at sætte en finger på.
Også selvom det var helt rigtigt i går.
Så er det helt galt i dag.

Men det er aldrig narcissistens skyld

Uanset hvor meget du prøver, kan du ikke få en narcissist til at erkende at de har lavet en fejl.
Det vil altid være andres skyld.
Tit vil det være din skyld.
-For du kan jo nok forstå at hvis du bare havde gjort …., så var det ikke sket. Så havde narcissisten ikke været nødt til at reagere sådan.

Narcissisten som offer

Nogle narcissister manipulerer ved at være et offer.

Det er så synd for dem og de har det så hårdt.
Så fordi det er synd, bør du hjælpe dem.

Hjælpe meget
Hjælpe udover enhver rimelighed.
Hjælpe, når det passer dig dårligst.
Hjælpe på en måde, så du tilsidesætter dine egne behov.

Fordi hvis du ikke hjælper, falder der brænde ned.
Du bliver ikke talt til, i lang tid.
Eller du bliver bagtalt overfor de andre i familien.
Der bliver fortalt mange historier om dig. Nogle kan du slet ikke kende og nogle som er forandret, så du fremstår som skurken.

Kender du det?

Føler du at du står helt alene med det, at der ikke er andre som har oplevet narcissistisk adfærd?

Så er du helt normal.

Det siger de fleste som henvender sig til mig.
Book en gratis afklarende samtale her.

Du kan få hjælp til at se narcissistens mønster og få redskaber til at passe på dig selv.
Enten som individuelle samtaler. 3 samtaler hjælper de fleste og du sparer 500kr ved at bestille et pakkeforløb med 3 samtaler..
Læs mere her

Vil du læse mere om min historie som mor til en datter med narcissistisk adfærd?
Så er der et par andre artikler her:

Mor til voksen narcissist, min historie

Sorgen ved manglende kontakt

Narcissist i din nære familie

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du velkommen til at sms eller ringe på 20625787.

Kram fra Linda

 

 

Kategorier
Blog

Manipulation

Manipulation

Har du prøvet at fortælle om en ting som er vigtig for dig og det så ender med at samtalen bliver overtaget af modparten som anklager dig for at være egoist, selvoptaget, navlepillende eller helt uden føling med hvad der er relevant?

Så du ender med at undskylde?
Og sidder tilbage med en undren.

Hvad skete der lige?

Jeg ville bare fortælle om noget og så blev jeg anklaget for noget helt andet, som slet ikke var min hensigt.
Du mærker en knude i maven og kan ikke forstå hvordan situationen endte sådan.
Du har sandsynligvis været udsat for manipulation.
Den du har talt med, kan have en narcissistisk adfærd og har følt sig angrebet af din fortælling og svaret med et modangreb.
Du sidder helt forvirret tilbage og ender med at undskylde for at du bragte emnet på banen.
Og det er slet ikke første gang, at det er sket.

Hvorfor manipulation?

Du grubler sikkert over, hvorfor det skete.
“Jeg havde tænkt over det og planlagt, hvordan jeg ville sige det, så jeg kunne undgå drama”
Men det lykkes sjældent.
Fordi dine ønsker og behov bliver opfattet som anklager og angreb af narcissister.
Når en narcissist bliver mødt af noget der ikke er en del af deres dagsorden, vil de ofte gå til modangreb.
De vil anklage dig for at manipulere, for at være egoistisk, for at kun have fokus på din egen dagsorden.
Lyder det bekendt?
Har du prøvet at forklare, hvorfor du nævnte det?
Blev det godt modtaget?
Nej, sikkert ikke!!

Manipulation, forklaringer og forsvar

Når man bliver udsat for manipulation, vil man helt naturligt forsvare sig og forklare hvorfor man handlede som man gjorde.

Forsvar og forklaring giver materiale til narcissistens angreb.

Du viser hvad der er vigtigt for dig og hvor narcissisten kan ramme dig, så det gør allermest ondt.
Det vil de bruge imod dig.

Måske ikke med det samme, men ved et senere angreb.
Eller i en bisætning som: Du er jo sådan en, som gerne vil have….
Så dit forsvar bliver fordrejet og vendt imod dig.

Det gør virkelig ondt, men narcissisten kan ofte gøre det foran andre som slet ikke forstår dybden af angrebet mod dig.

Dem som ikke har været tæt på narcissister, ser ofte ikke de små kommentarer som rammer dig og forstår ikke at det kan gøre så ondt. Og de forstår slet ikke, hvorfor du bliver i relationen.

Men hvis du har været udsat for manipulation længe, så er du blevet usikker på dig selv og tvivler på om du kan klare dig alene.

Du håber og drømmer også om de gode tider vender tilbage. Du ser jo glimt af dem fra tid til anden og hver gang tændes håbet for at alt bliver godt igen.

Men det gør det sjældent.
Håbet bliver tændt for at manipulere dig.
Håbet bliver brugt til at holde dig fast i relationen.
Så narcissisten kan bruge dig til drama en anden gang.

Narcissister og drama

Hvorfor udsætter narcissister andre for manipulation og drama?

En narcissist har brug for at fremstå perfekt overfor andre. Det er lettere at være perfekt, når man kan nedgøre andre.
Når man kan skælde dem ud.
Når man kan fortælle dem, hvor uduelige de er.
Når man kan fortælle dem, hvor lidt de forstår.

Eller hvis man bliver syg, hver gang nogle gør noget de ikke skal.
Fx hvis en mor bliver syg med hovedpine, hver gang datteren ikke gør det hendes mor ønsker. Eller hvis datteren laver den forkerte mad.
Eller hvis datteren igen siger noget, der ikke passer narcissisten.

At blive syg er også et magtspil, hvor man kan skyde skylden på andre, så man kan få dem til at “opføre sig ordentligt”.

Lyder det bekendt?

Så kender du sikkert også til knuden i maven, inden du skal på besøg eller når telefonen ringer.

Vil du have hjælp og redskaber til at passe på dig selv i sådan en relation? Så book en gratis afklarende telefonsamtale her

Du kan også skrive eller ringe på 20625787 eller Linda@afklaret.dk

Hvis du vil læse mere:

Magten ved spisebordet

Forældrefremmedgørelse

Narcissistens forklaring

Psykopatitjeklisten og narcissisme

Kategorier
Blog

Magten ved spisebordet

Magten ved spisebordet

Kender du det?
Du har lige gjort dig rigtig meget umage, med at lave det rigtige mad.
Det mad som dit voksne barn bedst kan lide….
Men der er noget galt….
Du har valgt at købe den forkerte udgave af sovsen/osten/ketchuppen.
Så det er helt galt. Og du er en dårlig forælder som ikke elsker dit barn, når du vælger det forkerte.
Fortæller dit barn dig.
Mange forældre til voksne børn med narcissistisk opførsel, vælger at føje barnet…
Købe det barnet ønsker…

Overgive magten ved spisebordet til det voksne barn.

Fordi det er så meget lettere.
Fordi endnu et drama og angreb, måske er afværget.
Selvom du havde gjort dig umage og ikke havde ændret på tingene fra sidste gang, hvor det gik godt.
Men nu var det ikke i orden, længere…
Det er ofte et spil som har været i familien længe. At et (eller flere) familiemedlemmer tager styringen og fylder meget.
Hvor de andre går på listefod, for at undgå at blive anklaget og udløse et nyt drama.
For det er lettere at føje dem der fylder, end at insistere på, at de ikke har ret eller ikke skal have deres vilje hver gang.
For der er ofte en pris, hvis du står fast.
Et nyt angreb eller et andet punkt hvor du bliver talt grimt til.
Hvis du da ikke bliver udsat for tavshed….
– At der ikke bliver svaret når du ringer eller skriver, at du ikke hører noget, før det passer dit voksne barn at give lyd.
– Men aldrig med en undskyldning.
– Mennesker med narcissistisk opførsel tager ikke fejl og undskylder aldrig.
Det var jo en andens fejl eller skyld. Måske endda din fejl eller skyld.
Og så behøver man jo ikke at undskylde.
Kender du til denne opførsel?
Har du en mistanke om at én tæt på dig kan have narcissistisk opførsel?
Så kan du læse meget mere på afklaret.dk eller ringe eller skrive til mig på 20625787.

Psykopatitjeklisten:

Især vil jeg anbefale dig at læse psykopatitjeklisten.
Den hjalp mig, da jeg ikke kunne finde ud af hvorfor min datter opførte sig sådan.
Psykopatitjeklisten finder du nederst på siden her 
Du er altid velkommen til at booke en gratis afklarende samtale her.
Forløb og priser på individuelle samtaler, kan du læse mere om her.
Kategorier
Blog

Gode råd fra andre

Gode råd fra andre, som strider direkte mod det du selv tror virker.

Hvad gør du så?
Tænker at de ved nok bedst
At de er klogere end dig, så du må hellere lytte
At de har en uddannelse, så det er rigtigt hvad de siger – uanset hvad.

Andres virkelighed

Alt skriger i dig og fortæller dig at det ikke er den rigtige vej at gå.
Men de har jo sagt at det er sådan du skal gøre.
Hvad skal du så tænke og tro?
Du har måske selv opsøgt dem og så er du vel også forpligtet til at gøre som de siger?
Eller er du?
Andre taler ud fra deres virkelighed og hvis du er tæt på narcissister og psykopater, så har du en anden virkelighed end de fleste. Narcissister og psykopater opfører sig helt anderledes end almindelige mennesker, så derfor er du nødt til at bruge andre redskaber for at håndtere dem.
Det kan være virkelig svært at forstå, hvis man ikke selv er blevet manipuleret og taget ved næsen af dem.
Så kender man ikke den fornemmelse af at man kommer med de bedste intentioner og pludselig bliver anklaget for at ville snyde og manipulere.
Derfor kan det være nødvendigt at gøre noget anderledes end sædvanligt.

Er det vigtigt at lytte til dig selv?

Kan du overhovedet stole på hvad du selv mærker?
Har du været udsat for manipulation så længe, at du slet ikke tør tro på dine egne reaktioner?
Når du begynder at række ud efter hjælp, er du kommet så langt at du kan stole på dine egne reaktioner og følelser.
Så har du mærket følelsen af at der er noget galt, at man ikke skal have det, som i jeres relation.

Gå ikke tilbage

Her er det vigtigt at du bliver i den oplevelse og ikke lader dig manipulere tilbage af den charmerende narcissist som du mødte oprindeligt.
Det holder kun kortvarigt med charme og honeymoon.

Sorg og bekymring

Tal med nogle af dem som du kendte før. De vil ofte gerne lytte og har ventet længe på at du vente tilbage.
De har været fulde af sorg og bekymring for dig og vil elske at tage imod dig, selvom du har været helt urimelig imod dem.
De kommer nemlig til mig, for at lære at håndtere deres smerte og de siger allesammen:
“Jeg ved godt at det ikke er sådan hun/han plejer at være. Det er manipulationen og den idiot hun/han er partner med. Men jeg står klar med åbne arme, når forholdet slutter. Jeg har savnet så længe og kan slet ikke holde til at jeg ikke kan have en relation til hende/ham. Derfor vil jeg rigtig gerne hjælpe med alt hvad der står i min magt, når forholdet slutter”

Så skal du lytte til andres gode råd?

Tjaa…
Det kommer an på om det giver mening for dig.
Er det nogle som indgående kender det du står i?
Er det nogle som har læst en bog om manipulation, men aldrig selv har været i en vanskelig relation?
Lyt til det din mave fortæller dig.
Hav tillid til at det nok er det rigtige for dig.
Det er dig som har oplevet det svære og som skal leve med dine handlinger efterfølgende.

Mangler netværk

Det er svært at være tæt på narcissister. Og meget ensomt, fordi mange ikke forstår det og giver gode råd fra deres virkelighed, som ikke passer med din virkelighed.
Da jeg stod i alt det svære, følte jeg mig så ensom.
Der var ikke nogen som jeg for alvor kunne tale med. Til gengæld kunne jeg skamme mig over alt det som jeg havde ladet ske. At jeg havde hoppet på alle løgnene, at jeg havde dækket over ting, som jeg inderst inde godt vidste ikke var rigtige.
Derfor er jeg startet med hjælpe andre i samme situation. Fordi man kan ikke bruge alle de gode råd og andres undren til noget.
Det er vigtigt at tale med andre, som har været der selv.
Har du brug for hjælp eller kender du nogle i denne situation.
Så er du velkommen til at booke en gratis afklarende telefonsamtale hos mig. Så kan vi se om der er et match. Om min tilgang giver mere mening for dig eller om du skal finde en anden, som bedre kan hjælpe dig.
Du booker her: Klik
Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe på Linda@afklaret.dk eller 20625787
Vil du læse mere om hvad jeg tilbyder kan du se det her
Andre blogindlæg:
Sorgen ved manglende kontakt
Mor til voksen narcissist, min historie
Alt for tæt på en narcissist
Kategorier
Blog

Narcissist i din nære familie

Narcissist i din nære familie, hvordan håndterer du det?

Hvordan kan du have din narcissistiske pårørende (mor, far, søskende, børn eller ekspartnere) i dit liv og samtidig ikke blive kørt rundt i manegen.
Det er svært, for den letteste måde til ikke at blive kørt rundt med er, at undgå kontakt.

Så ville du undgå at blive udsat for:

  • Den manglende kontakt
  • At der ikke bliver svaret
  • At du bliver anklaget for alle mulige ting, fx at du aldrig svarer.
  • At du oplever at andre har hørt dårlige ting om dig, fordi narcissisten har nedgjort dig bag din ryg.
  • At du pludselig bliver spammet med opringninger og beskeder.

Men det er ofte ikke en mulighed som forældre hverken ønsker eller vælger.
Så hvordan kan man så klare at have dem i sin hverdag?
Nedenfor kommer nogle af de ting som mennesker der er i forløb hos mig, lærer.

Narcissist tæt på dig i familien:

Vær dig selv og slap af.

Lad være med at fjerne alle årsager til et nyt drama, ved at blive kosten foran curlingstenen.
Lad være med at gøre alt muligt, for at gøre det godt nok.
Lad være med at lave alle yndlingsretterne, for at alle bliver tilfredse.
Det du gør, er godt nok og narcissister kan altid sætte en finger på noget.
Du prøve at hvile i dig selv og sige til dig selv: Jeg har lavet det jeg havde lyst til og det er fint. Der er ikke behov for alle mulige versioner, så alle kan få noget de er vilde med.

Du skal øve dig på at være ligeglad med om alle er helt tilfredse.
Det er svært, men ikke umuligt. Det bliver langsomt bedre og bedre og til sidst er det bare sådan du er.
Men pas på med at lade paraderne falde og komme tilbage til din vante væremåde. Det vil narcissisten se med det samme og sætte et angreb ind.
Hvis det sker, må du op på hesten igen og fortsætte med at være dig selv og afslappet.
Det skal nok gå.

Det er vigtigt at have tillid til at du gøre det rigtige og stå fast i lang tid. Der vil komme dramaer og du vil blive testet om du virkelig mener at du har ændret din adfærd. Eller om det blot er en “dille” så du kommer tilbage til dit gamle serviceniveau igen.

Men efter noget tid, vil angrebene stilne af og du vil have en mere rolig relation til narcissisten, fordi du ikke længere stiller op til at gøre alting perfekt.

Vil du vide mere om samtaler til pårørende til narcissister, klik her

Vil du booke en gratis afklarende samtale med Linda, klik her

Mere viden om narcissisme:

Narcissisme

Hvordan opfører en narcissist sig?

Kategorier
Blog

Sorgen ved manglende kontakt

Sorgen ved manglende kontakt

Sorgen ved manglende kontakt til et familiemedlem.

Når kontakten er svær og der er mennesker man savner.

Savner selvom de lever.

Savner fordi relationen er blevet for svær.

Kontakten er fravalgt af den ene eller den anden part.

Sorg trods fravalgt kontakt

Jeg er i den situation, hvor jeg savner min datter, selvom jeg har fravalgt kontakten med hende.

Jeg vejleder andre som er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel.

Sorgen fylder meget.

 

Sorgen over en relation som sandsynligvis aldrig bliver normal.

Sorgen over at blive fravalgt.

Sorgen over at være nødt til at bryde kontakten, fordi den er for vanskelig.

 

Når man er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel, går man på listefod hele tiden.
Prøver at passe på sig selv.

Prøver at undgå det næste opgør, det næste drama.

 

Når der går et længere stykke tid uden drama, slapper man af, sænker paraderne og pludselig kommer det alligevel.

Det store drama, hvor man bliver kaldt de værste ting.

Der hvor man får at vide, at man slet ikke fatter noget som helst og at det hele er ens egen skyld.

Sorgen over den svære relation

Sorgen og vreden fylder meget i de situationer.

Vreden over at man ikke kan slappe af og have en normal relation uden pludselige, voldsomme angreb.

Frygt fylder også i de relationer.

Frygten for det næste drama, det næste angreb.

 

Sorgen popper op i mange forskellige situationer.

I et selskab, hvor der bliver spurgt til ens børn. Hvad skal jeg svare?

At jeg har 2 børn, men kun har kontakt til det ene?

Lyve og kun fortælle om den datter jeg ser?

 

Jeg har afprøvet begge dele.

Når jeg fortæller sandheden, bliver der enten helt stille, fordi modparten ikke ved hvad de skal svare.
Eller jeg bliver bombarderet med spørgsmål om hvorfor og om jeg ikke lige kan gøre noget, så det bliver bedre?

Det er ikke noget der giver god stemning til selskabet.

 

Så derfor vælger jeg sandheden, når jeg er sammen med mennesker som forstår, hvordan det er at være tæt på narcissistisk opførsel.

Eller også bidrager jeg til den gode stemning og lyver.

Og fravælger dermed også en stor del af mig.
Jeg kan ikke fortælle søde historier fra min datters barndom, hvis snakken falder på det emne.
Jeg kan ikke fortælle om andre af hendes oplevelser i barndom og ungdom.

 

 

Der fylder sorgen meget og jeg bliver mere stille end jeg plejer at være.

 

Så nogle gange lyver jeg, selvom jeg slet ikke bryder mig om at lyve.

Også selvom det har en del konsekvenser for mig.

Men jeg har heller ikke lyst til at bryde den gode stemning, hver gang jeg møder nye mennesker.

 

Det tror jeg at alle mennesker i svære relationer kender.

Og mennesker i sorg, kender det helt sikkert.

 

Hvordan tackler man sorgen?

Der er forskellige strategier:

Man kan skrive breve til den man savner, dog helst uden at sende dem.

Man kan gå til psykolog og få hjælp til at håndtere sorgen og konsekvenserne ved valg og fravalg.

Man kan tale med nogle tæt på, om sorgen. Gerne nogle som kender den man savner.

For mig er det rigtig godt at bruge naturen. Gå en lang tur, få pulsen lidt op og snak med den du savner. Giv dig selv lov til at være ked af det, band over din situation og hav fokus på at være i nuet.
Slut af med at tilgive dig selv og sige at du har gjort det bedste du kunne.

Efter sådan en gå- eller cykeltur har jeg det bedre. Jeg får noget af det ud, som jeg går og gemmer på. Noget af det som jeg undertrykker i hverdagen, fordi savnet og sorgen fylder mere nogle dage end andre.

Kender du til sorgen ved manglende kontakt?

Vil du fortælle lidt om hvad der har hjulpet dig?

Kunne du tænke dig en gratis afklarende samtale med mig, så book her. Eller send en sms på 20625787, så finder vi en tid.

Du kan også læse mere her:

Narcissist i din nære familie

Narcissisme

Familie med narcissist

 

 

 

Kategorier
Blog

Forældre til narcissister oplever ofte

Forældre til narcissister oplever ofte:

At blive angrebet uden varsel
Scener ved spisebordet, fordi de har lavet det forkerte mad
At der er alliancer i familien, hvor der er flere udgaver af sandheden.
At blive nægtet at se eller passe deres børnebørn
At blive anklaget for at være sindssyge, psykopater og/eller misbrugere.
De oplever som regel de 3 S-er:

Forældre til narcissister oplever skyld, skam og sorg.

Skyld over at have fået et barn som ikke opfører sig normalt og ordentligt.
Skyld over om årsagen er forældrenes ageren i barndommen.
Skyld over at have forbudte tanker om sit eget barn.
Forbudte tanker kan være: “kunne du ikke bare blive væk”. “Jeg håber at du ikke kommer til festen, eller i det mindste holder lav profil”.
Og en af de barske: ” kunne det selvmord du hele tiden truer med, ikke lykkes på et tidspunkt?. Jeg kan ikke holde truslerne ud længere”.
Skam over om andre overværer de overfusninger de bliver udsat for.
Skam over at de ikke kan have en hyggelig og normal relation med deres barn.
Skam over hvad andre tænker om den vanskelige relation til barnet.
Sorgen går igen hos alle, jeg har talt med.
En dyb og alligevel uhåndgribelig sorg.
Sorgen over et barn som stadig lever, men som man enten ikke har kontakt til eller har en vanskelig kontakt til.
Det er så svært.
Hvad skal man svare, når andre spørger, hvor mange børn har du så?
Har du nogle børnebørn?
Og når veninderne får børnebørn og svømmer helt hen over kontakten til de små.
Men du har børnebørn, som du ikke ser og måske aldrig har mødt.

Hvad svarer man så?

Nej, jeg har ikke nogle børnebørn.
Ja, men jeg ser dem ikke.
Eller skal man lyve og sige at de bor i Australien, når de kun bor 20 km væk?
Der er aldrig et let svar.
Hvis man lyver, skal man huske hvem man har sagt løgnen til.
Hvis man svarer sandt, tager det lang tid, før man har forklaret færdig. Måske har man også fået adskillige “Du kan da bare….” gode råd i tilgift.
Som om du ikke har prøvet.
Som om du ikke har brugt talrige søvnløse nætter på at tænke på hvordan du kunne få kontakt og om du kunne have gjort noget anderledes.
Selvom man prøver at lukke følelserne ned, bliver sorgen aktiveret, fra tid til anden.
En film, en bog eller et teaterstykke kan pludselig aktivere sorgen, mens du har paraderne nede.
Du har ikke et gravsted at gå til og dit barn lever og kan dukke op eller du kan uforvarende møde det og opleve en akavet situation.
Sorgen er til stede hele livet og med den går også håbet om en lykkelig forsoning – hånd i hånd.
Har du brug for støtte i din proces som forælder til et voksent narcissistisk barn?
Du kan booke en gratis afklarende samtale her eller skrive eller ringe på 20625787.
Du kan læse mere om hvad jeg tilbyder her
Hvis du vil læse mere om narcissisme og udfordringerne ved at være pårørende er der artikler fra bloggen nedenfor:
Sorgen ved manglende kontakt
Mor til voksen narcissist, min historie
Kategorier
Blog

Er min mor narcissist?

Er min mor narcissist?

Er min mor narcissist?
Det er et svært spørgsmål, fordi forældre elsker jo altid deres børn, ikke?
Men har du længe haft følelsen af, at der er noget galt i jeres relation?
At du altid skal danse efter hendes pibe.
At det hun synes, er det vigtigste.
At hun altid skal være den bedste. Altså bedre end dig.
Uanset hvad det handler om, så ved hun altid lige noget, som du ikke ved.
Eller også bliver hun vred eller syg, hvis du udvikler dig på en måde, hun ikke synes om.
Selvom du gør virkelig meget for hende.

Så kan det være, at din mor er narcissist.

Og at du er viklet ind i hendes spin og er nødt til at danse efter hendes pibe.
Men det er hårdt og rigtig svært at være i. Fordi de ting du ønsker dig mest, er dem du aldrig får fra hende.

Kærlighed og anerkendelse.

At hun ser dig som det menneske du er og anerkender dig for de ting du gør og det du står for.
Mange af dem jeg taler med, bliver ved med at prøve.
Prøve på at få accept og anerkendelse.
De knokler på livet løs og mister ofte sig selv undervejs.
Men de får aldrig anerkendelsen.
De får stress, uro, søvnløshed og tusinde bekymringstanker.
De leder efter en forklaring på hvorfor relationen er så svær.
De prøver at være på forkant, så alt kommer til at glide glat.

Men narcissisten vinder altid.

Indtil de pårørende har lært en anden tilgang.
Lært at stå ved sig selv.
Lært at man ikke vinder noget ved at forklare.
Lært at det slet ikke er muligt at forsvare sig.

Hvordan klarer man så narcissisten?

Man bliver på egen banehalvdel
Man starter sætninger med jeg:
Jeg synes….
Jeg oplever…
Jeg vil…
Og man står fast på det man har sagt.
Fx. “Jeg vil ikke tales til i den tone. Vi må tale om noget andet.”
“Jeg oplever ikke situationen sådan og vi bliver ikke enige”
Kan du tale sådan til din mor?
Kunne du prøve det?
Hvad ville der ske, hvis du gjorde det?
De fleste får helt ondt i maven, når jeg foreslår det, men når de prøver det, så virker det.
Måske ikke med det samme, men ret hurtigt.
Men kun, hvis de ikke undskylder og forklarer bagefter.

Har du brug for hjælp?

Hvis det lyder som noget du har brug for hjælp til, kan du skrive til mig på 20625787 eller booke en gratis afklarende samtale på 15 minutter her.
De fleste får 3 samtaler og har fået redskaber med sig, så de kan passe på sig selv i mødet med en narcissist.
En kunde har udtalt efter 3 samtaler:
Linda gav redskaberne med stor empati og faglig dygtighed, hvilket gjorde jeg efter få samtaler kunne mærke en positiv forskel og bedring, på mine tanker, fysiske/psykiske symptomer og kaotiske følelser, jeg oplevede i min kamp op ad stigen, til at få det bedre.
Jeg vil til hver en tid anbefale Linda fra Afklaret – Tak for din hjælp. Nu det mig der har kontrollen og ikke omvendt!
Læs mere om forløb og priser her
Mere viden om narcissisme her afklaret.dk
Familie med en narcissist
Mor til voksen narcissist, min historie
Tæt på en narcissist, men langt fra andre
Kategorier
Blog

Magten om maden

Magten om maden

Magten om maden udnyttes af nogle narcissister som følger specielle madtrends eller har allergier, som ikke er konstateret hos en læge.

Madvaner der giver kontrol

Hvis narcissisten fortæller omgivelserne at gluten eller laktose er noget de ikke kan tåle, er det et perfekt redskab til at sikre opmærksom ved enhver sammenkomst.
Narcissisten kan altid spørge om der nu er noget de kan tåle og stille spørgsmålstegn ved, om det nu er helt uden gluten eller laktose.
Narcissisten stiller spørgsmålstegn ved:
– dine værtsevner
– din madlavning
– indkøb
og gør dig usikker allerede inden besøget.

Opmærksomhed som magtredskab

Narcissisten kan altid spørge om det nu er noget der kan spises, eller kommentere at “de andres mad ser lækker ud – meget mere end min”
Her ser narcissisten ud som et offer, en der skal tages hensyn til og en som hele tiden skal have særlig opmærksomhed.
Hvis narcissisten ønsker at gøre sine pårørende usikre er en madallergi et glimrende redskab.
Narcissisten kan også ringe efter besøget og fortælle at mavesmerter har fyldt hele natten, så maden du serverede har ikke været god nok.
Det er meget subjektivt med en madallergi, når den bruges som redskab til at få opmærksomhed.
Jeg har hørt fra en del pårørende at det ofte bruges af narcissister.
De pårørende ser eksempler på at madallergien ikke fylder så meget, hvis det ikke passer narcissisten.
Fx hvis det er noget mad de rigtig godt kan lide.
Disclaimer: Jeg er helt klar over at mange mennesker er ramt af madallergi og har store udfordringer i hverdagen pga dette.
Disse mennesker har som oftest været til læge og speciallæge med deres udfordringer og fået dem verificeret.
Det er ikke denne gruppe jeg taler om, men om narcissister som bruger maden som et våben mod de pårørende.
Selvom der ikke er narcissister i alle familier, er der desværre en del som fortsat er i kontakt med narcissister og som har brug for hjælp til at passe på sig selv i relationen.
En ung kvinde som jeg har hjulpet med at håndtere en narcissistisk mor udtalte:

Udtalelse fra ung kvinde:

Nu er det snart et år siden at jeg tog forløbet ved Linda. Hun skulle hjælpe mig med at leve med en narcissistisk mor.
Selvom jeg er i 30erne så styrede hun stadigvæk mine tanker og valg i livet. Jeg var helt ødelagt efter hendes sidste angreb.

Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden Linda.
Jeg har siden samtalerne med hende udviklet mig så meget! Jeg har i dag næsten ingen kontakt med min mor og når vi så ses, det er jo umuligt at undgå helt når man er i familie, kan jeg være i det.
Jeg har endnu svært ved at være alene med hende, da det er der angrebene kommer, men til gengæld kan jeg nu sige nej til de fleste situationer hvor jeg ville skulle være alene med hende, og jeg er bedre til at håndtere hendes angreb og til at gennemskue hendes manipulation.

Linda fik virkelig mine øjne op for at det ikke var mig den var gal med, og hvor langt ude det virkelig er, det hun gør.
Det vigtigste har for mig været at indse at jeg ikke kan ændre hende, men at jeg kan arbejde med min egen sårbarhed og hvor meget jeg lukker hende ind i mit liv.
Tak for dig Linda
Jeg bliver så ydmyg, men også stolt, når jeg modtager sådanne udtalelser.
Det er et tabu og skamfyldt at være i familie med en narcissist.
At have en relation, hvor det ikke kan blive normalt, uanset hvor meget man forsøger.
Heldigvis kan det lade sig gøre at få det bedre.
Det har jeg selv fået og det har mange af mine kunder. Kvinden ovenfor er et eksempel.

Hvordan slipper man fri?

Redskaberne er at lære at oversætte de narcissistiske virkemidler og redskaber, så man bliver klar over dem, når de bliver brugt.
Derudover er en stor del af helingen at acceptere at man har gjort sit bedste og at man ikke kan ændre narcissisten, kun sin egen adfærd.
Vil du læse mere om min historie? klik nedenfor:
Mor til voksen narcissist, min historie
Sorgen ved manglende kontakt
Narcissisme
Vil du vide om du også kan få hjælp?
Du er velkommen til at kontakte mig på 20625787 eller Linda@afklaret.dk
Du kan også booke en uforpligtende, gratis samtale her
Samtaleforløbene er beskrevet her
Kategorier
Blog

Forælder til en narcissist?

Forælder til en narcissist?

– eller en person med narcissistiske personlighedstræk?

Når man er forælder til en narcissist føler man sig ofte alene.

Alene med sorgen og skammen?

Knokler du med at bevare en form for kontakt til dit barn?

  • Trods at du bliver urimeligt behandlet
  • Trods at du bliver talt grimt til
  • Trods at dine ord bliver vendt og fordrejet
  • Trods at du bliver beskyldt for ikke at have styr på noget

Eller har du ikke kontakt med dit barn lige nu?

  • Fordi du ikke får svar, hvis du skriver
  • Fordi du ikke magter det drama, som ofte kommer
  • Fordi du er blevet snydt og løjet for, så meget at din grænse er nået

Så kan du få hjælp til at få strategier til at passe på dig selv.

3 samtaler med fokus på dine udfordringer, er en god hjælp for de fleste. Enkelte har brug for flere samtaler. 500kr i rabat ved at købe 3 samtaler i pakkeforløb.

Book en gratis afklarende samtale her

  • Vil du lære hvordan man håndterer at være tæt på en narcissist?
  • Vil du høre de andre forældres historier og strategier?
  • Vil du have et sammenhold med andre i samme båd?
  • Vil du mødes og anerkendes for dine gode intentioner?
  • Vil du arbejde med hvordan du kan have en kontakt med dit barn
    eller slutte fred med, at du ikke har kontakt?

Udtalelse fra en mor efter onlinesamtale:

Jeg siger mange, mange tak for en meget god samtale – jeg følte at du var meget engageret og at du forstod alt jeg havde på hjertet.

​Jeg var glad for den rolige stemning du skabte over emnet, som er meget følsomt for mig og glad for din tålmodighed + empati 😀😀😀

Det var en lettelse at få det snakket igennem

Vil du høre om det er noget for dig? Book en gratis afklarende samtale her​

Der er kun 8 pladser i alt og flere af dem er allerede solgt.

Udtalelse fra en mor efter fysisk samtale (uddrag):

Har sovet weekenden væk og fået helet en masse sår. Tusinde tak for dig, Linda. Tak for at du delte din historie. Jeg går ikke længere med al det tunge alene og det er en kæmpe lettelse❤”

Vil du læse mere om Linda Gulløv klik her

Vil du læse mere om gruppeforløb og øvrige tilbud klik her

Kategorier
Bøger

Forklædt – pæne psykopater og deres ofre

Forklædt – pæne psykopater og deres ofre – anmeldelse

Bogen forklædt – pæne psykopater og deres ofre er en udmærket bog om de psykopater som ikke tiltrækker store overskrifter.

Den handler om de mennesker med en personlighedsforstyrrelse som kan gøre livet meget svært for dem, de er tæt på.

Der er flere cases fra forskellige miljøer: kirken, arbejdspladsen og i familien.

Bogen er ikke særlig lang, men er lidt tungt skrevet, så det er ikke en bog, jeg læste hurtigt.

Psykopater på arbejdspladsen

Psykopaterne på arbejdspladsen er dem som fylder mest i bogen og det giver god mening, hvis man ikke har en psykopat eller narcissist tæt på i sin familie.
Man kan lære en del om at være på vagt overfor urimeligheder og manipulationer, især i form af splitting af personalegrupper.

Jeg har udvalgt et par citater fra bogen:
Når en person har levet med manipulation i lang tid, opstår der en følelsesmæssig udmattelse. Til sidst er offeret ikke klar over, hvad hun egentlig selv føler eller mener.

Alle, som omgiver en psykopat, er ofre i en eller anden grad. Ofrene er normale, sunde mennesker med normale variationer af styrke, svaghed, sårbarhed og robusthed.
De bliver ofre, uanset om de vil det eller ej, simpelthen fordi de er en del af omgivelserne til en psykopat. Det er ikke ofrene der er noget i vejen med- det er psykopaten, der har grundlæggende og uforanderlige brist i sin personlighed
“.

Pårørende til psykopater og narcissister

Som pårørende til narcissister oplever jeg at der er meget kendt viden i bogen, men det giver mulighed for at spejle sig i andres oplevelser og en følelse af at “så er det ikke mig det er galt med”.

Kvinder som psykopater

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at forfatteren har valgt at fokusere på mænd som psykopater. Der er en enkelt kvinde, men jeg oplever at der er rigtig mange kvindelige psykopater og narcissister i det danske samfund.
Mange af dem jeg vejleder har en mor eller ekspartner som har narcissistisk eller psykopatisk adfærd.
En del har også døtre med narcissistisk adfærd.

Så jeg ville have foretrukket en mere ligelig kønsfordeling i beskrivelserne og i cases.

Opsummering af bogen:

Bogen er udmærket, kort og tilgængelig. Der er fokus på mandlige psykopater på arbejdspladsen og til sidst i bogen er der gode råd til at passe på sig selv, når man er tæt på en psykopat.

Vil du gerne mere om narcissisme og psykopati, kan du læse mere her, hvor der er mange blog indlæg om at være tæt på narcissisme.

Kunne du tænke dig en gratis afklarende samtale med mig?
Du kan bruge den til at få vendt et spørgsmål eller til at høre om du kunne få hjælp af mig til at håndtere narcissister i din nærhed.
Klik her for at booke en gratis afklarende samtale. Du kan også ringe eller skrive til mig på 20625787, hvis du ikke har lyst til at booke en samtale.

Læs mere her:

Ekspartner til narcissist eller psykopat

Forældrefremmedgørelse

Narcissistisk adfærd

Kategorier
Blog

Nære relationer og narcissisme

Nære relationer og narcissisme er ofte svært

Nære relationer og narcissisme giver udfordringer, fordi der
ofte bliver der stillet spørgsmål ved ens omgangskreds og andre nære relationer.
Hvorfor er det egentlig et problem?
Med udgangspunkt i bogen “Mærkbarhed” af Imran Rashid, vil jeg beskrive konsekvenserne af, at mangle nære relationer.

Imran Rashid beskriver, at mennesker udvikler sig bedst sammen med mennesker.

Det er svært at udvikle sig alene, da belønningssystemet i hjernen især reagerer på anerkendelse fra andre.
Samvær med narcissister, frarøver dig anerkendelsen fra dem, for den får du meget sjældent.
Og hvis du får anerkendelse fra en narcissist er det ofte en del af deres spil.
At de sætter dig op på en piedestal, for at kunne få dig ned fra den på et senere tidspunkt.

Nære relationer og anerkendelse

En af narcissisters store udfordringer er, at de selv mangler anerkendelse og at de har manglet den fra en vigtig omsorgsperson i deres tidlige barndom.
Det er en af teorierne om, hvordan narcissister skabes. Mangel på anerkendelse og opfyldelse af behov i de første leveår.
Derfor søger de anerkendelse i resten af deres liv, men de får aldrig en grundlæggende følelse af anerkendelse.
Derfor vil de være den vigtigste, den bedste, den dygtigste eller den det er allermest synd for.
Det betyder, at de mennesker som er tæt på narcissisten ikke får ægte anerkendelse fra vedkommende.
For narcissisten kan ikke leve med, at nogle er bedre, dygtigere, større eller vigtigere end dem selv.
Mange narcissister nedbryder netværket omkring de mennesker som er tæt på dem.
  • Det kan være partnerens familie, som ikke er god nok – eller at de er nogle idioter alle sammen.
  • Det kan være barnets venner, som ikke er værd at være sammen med.
  • Det kan være de mennesker, som man ser op til og respekterer.
    De er ikke rigtig kloge, ifølge narcissisten.
Til sidst trækker man sig fra de mennesker, som der hele tiden bliver talt grimt om.
Det er ikke let at blive ved med at forsvare dem og til sidst begynder man selv at tro på, at det er rigtigt.
Så man lader kontakten glide ud.
Og ender som et isoleret menneske som narcissisten har magten over.
Mange kan mærke at der er noget galt, når de er i den situation, men de bliver i relationen.
De bliver fordi de er bange for hvad der sker, når de bryder kontakten.
Hvilke af truslerne bliver effektueret?
– Den om evig udelukkelse fra familien?
– Den om evig overvågning eller stalking?
– Eller den om at narcissisten vil slå dem ihjel, hvis de forlader forholdet?
De mennesker jeg har talt med, har oplevet ovenstående og andre trusler.
De er også bange for, at narcissisten lader vreden gå ud over deres nærmeste og trækker sig fra relationen for at undgå at nedkalde narcissistens straf over dem.
Det er virkelig barsk, både at skulle beskytte sig selv fra trusler og samtidig også passe på at det ikke går ud over andre, som man har kær.
Det kan for eksempel være en god kollega, som narcissisten mener at du er utro med.
Du ved at det ikke har noget på sig, men fordi du bliver mødt med anklager konstant, trækker du dig fra relationen.
Ovenstående er nogle af grundene til, at mennesker der er tæt på narcissister bliver usikre og har svært ved at forlade forholdet.
Der er ikke mange andre at ty til.
For netværket er væk.
Man står helt alene og begynder at tro på narcissistens ord om at man ikke dur til noget.
At man ikke kan finde ud af noget.
Så er det nogle gange lettere at blive, selvom det heller ikke er godt.
Har du været der selv?
Eller kender du nogen som er der lige nu?
Du kan hjælpe dem ved at lytte uden at dømme, uden at spørge om hvorfor de fandt sig i det.*
De var og er viklet ind i narcissistens spind, som gør at det er meget svært og næsten umuligt at stole på sine egne reaktioner.
Man bliver usikker og uselvstændig, så man næsten ikke kan handle.
Derfor er kærlig og anerkendende opbakning så vigtig.
Har du brug for at tale med en uvildig, som har været der selv?
Book en gratis afklarende samtale med mig her   eller ring/skriv på 20625787.
Et pakkeforløb med 3 samtaler hjælper de fleste.
Her får man fortalt sin historie og får redskaber fra metakognitiv terapi som kan hjælpe til en hverdag uden grublerier og tanker som kører i ring.
Læs mere om pakkeforløbet, hvor du sparer 500kr her

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: