fbpx
Kategorier
Blog

Narcissistisk adfærd

Narcissistisk adfærd 

Hvad er narcissistisk adfærd?

Er det når mennesker opfører sig egoistisk?
Er det når nogen altid sørger for sig selv, før andre får?

Eller er det mere komplekst?

Narcissistisk adfærd er mange ting

Det er når et menneske får dig til at føle dig usikker på det, du lige har sagt.

Når du ikke kan regne med de beskeder der er givet, pludselig skulle du gøre det modsatte.

Det er når nogle bruger meget energi på at fortælle dig, hvor dejlig du er og fx næste dag nedgør dig og skælder dig ud, fordi du slet ikke dur til noget.

Narcissistisk adfærd

Narcissistisk adfærd mærker du hvis du bliver udsat for manipulation, så du ender med at blive usikker og ikke længere kunne stole på din egen vurdering og mening.

Du dropper kontakten til venner og familie, fordi der er meget galt med dem og så er det lettere at lade være med at have kontakt med dem. Eller også har du kun kontakt i det skjulte.

Der er mange elementer i narcissistisk adfærd og det er ikke alle som bruger alle elementer.

Et gennemgående træk er manipulationen, at du aldrig kan stole på personens humør og adfærd.
Du kan aldrig regne det næste træk ud og du kan slet ikke gøre tingene så perfekte, at du ikke får drama og ballade.

Men måske bliver du mødt af tavshed og suk. Ingen drama, intet som bliver sagt højt. Men du må selv regne ud, hvad der er galt. Men oplevelsen af at du ikke lykkes er den samme.

Selvom du prøver.
Selvom du arbejder solen sort, for at gøre alt perfekt, så er der altid noget at sætte en finger på.
Også selvom det var helt rigtigt i går.
Så er det helt galt i dag.

Men det er aldrig narcissistens skyld

Uanset hvor meget du prøver, kan du ikke få en narcissist til at erkende at de har lavet en fejl.
Det vil altid være andres skyld.
Tit vil det være din skyld.
-For du kan jo nok forstå at hvis du bare havde gjort …., så var det ikke sket. Så havde narcissisten ikke været nødt til at reagere sådan.

Narcissisten som offer

Nogle narcissister manipulerer ved at være et offer.

Det er så synd for dem og de har det så hårdt.
Så fordi det er synd, bør du hjælpe dem.

Hjælpe meget
Hjælpe udover enhver rimelighed.
Hjælpe, når det passer dig dårligst.
Hjælpe på en måde, så du tilsidesætter dine egne behov.

Fordi hvis du ikke hjælper, falder der brænde ned.
Du bliver ikke talt til, i lang tid.
Eller du bliver bagtalt overfor de andre i familien.
Der bliver fortalt mange historier om dig. Nogle kan du slet ikke kende og nogle som er forandret, så du fremstår som skurken.

Kender du det?

Føler du at du står helt alene med det, at der ikke er andre som har oplevet narcissistisk adfærd?

Så er du helt normal.

Det siger de fleste som henvender sig til mig.
Book en gratis afklarende samtale her.

Du kan få hjælp til at se narcissistens mønster og få redskaber til at passe på dig selv.
Enten som individuelle samtaler. 3 samtaler hjælper de fleste og du sparer 500kr ved at bestille et pakkeforløb med 3 samtaler..
Læs mere her

Vil du læse mere om min historie som mor til en datter med narcissistisk adfærd?
Så er der et par andre artikler her:

Mor til voksen narcissist, min historie

Sorgen ved manglende kontakt

Narcissist i din nære familie

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du velkommen til at sms eller ringe på 20625787.

Kram fra Linda

 

 

Kategorier
Blog

Familie med narcissist

Familie med narcissist.

Familie med narcissist. Der er overraskende mange som er i familie med en eller flere narcissister.
Når man er i familie med en narcissist er familiehygge ikke det samme som andre oplever.
Det er helt normalt at “gå på æggeskaller”, at være varsom med ikke at udløse drama, skænderier og overfusninger.
Sidder du tilbage med en oplevelse af at alle andre har en meget mere hyggelig familie end dig?
Når kollegaer fortæller om deres familie og traditioner, tænker du så: “Lyder hyggeligt, men det ville aldrig kunne foregå i min familie”
  • Tænker du over hvad der er galt, siden det ikke er muligt at have en normal relation i jeres familie?
  • Har du set psykopatitjeklisten?
  • Den beskriver de træk som psykopater og narcissister ofte besidder i større eller mindre grad. Du kan læse den her
  • Er du bare træt af at der bliver drama eller “sygdom”, hver gang familien skal samles?
  • Vil du vide mere om hvordan du passer på dig selv i sådan en familie?
Kunne du tænke dig at få redskaber til at passe på dig selv?
Redskaber så du undgår at blive lige så manipuleret som ellers.
Redskaber, så du kan sige fra – uden at du tvivler på om du er for:
  • Hård
  • Urimelig
  • Egoistisk
  • Narcissistisk
  • Psykisk syg
  • Eller…Sæt selv ind med alle de andre ting du er blevet kaldt 😟.

Tips til at håndtere “familiehygge” med narcissister.

Når du skal være sammen med narcissister i din nærmeste familie er det første vigtigste tip:

Vend det døve øre til:
Lad anklager og angreb passere, uden at du reagerer på det. Det er virkelig svært, det ved jeg godt. Men narcissistens “benzin” er din reaktion og hvis du ikke reagerer er det ikke så sjovt længere.

Undgå at forsvare og forklare:
Du giver kun narcissisten flere ting de kan angribe dig med, når du forklarer og forsvarer.
Du fortæller om hvorfor du handlede og hvad der var vigtigt for dig.
Fedt, så har de mere til at angribe dig med, der hvor det gør allermest ondt.

Mød op uden forventninger og søg gode relationer andre steder:

Når du ikke forventer noget godt, bliver du mindre skuffet. Når du ved at det bliver svært at være i, helt som sædvanligt, har du ikke forventninger til at denne gang bliver det godt og uproblematisk.

Sørg for at få gode venner og veninder som du kan have gode og sunde relationer med.

Søg hjælp, hvis du er skadet af din opvækst med narcissister, så det er svært for dig at finde sunde relationer, hvor du ikke bliver såret eller er den eneste som skal yde for at relationen fungerer.

Udtalelse fra søster til narcissist:

“Tak Linda, fordi du forstod mine problemer, uden at jeg skulle forklare en masse. Jeg har fået gode værktøjer til at passe på mig selv, så jeg ikke bliver så ked af det længere. Jeg ved hvad jeg skal gøre og jeg kan gøre det uden dårlig samvittighed.”
Et pakkeforløb med 3 samtaler kan hjælpe dig godt på vej, som søsteren ovenfor.
En indledende samtale a 1,5 time hvor vi gennemgår din historie og jeg hjælper dig med redskaber til at håndtere angrebene.
2 efterfølgende samtaler som varer en time hver.
Her arbejder vi videre med redskaber og strategier til at bevare en kontakt, som du kan holde til.
Du vil blive lyttet til, uden alle de gode råd, du har hørt før:
Jamen du kan da bare….
Hvorfor gør du ikke….
Er det nu også så slemt?

Jeg har været der selv og ved hvor ondt det gør.

Fordi der er ikke noget “bare”. Hvis der var, havde du jo gjort det.
Det er hårdt arbejde at passe på sig selv, når man er tæt på en med narcissistisk opførsel.
Mange får PTSD af det.
Mange får stress og rigtig dårligt selvværd.
Derfor tilbyder jeg en genvej til at få det bedre og være rustet til de fremtidige angreb.
Så du kan sige fra.
Så du kan deltage i familiebegivenheder uden at påtage dig ansvaret for den dårlige stemning.
Så du kan se manipulationen når den opstår eller lære at genkende den og tilgive dig selv, når du faldt i – endnu en gang.
Klik her for yderligere beskrivelse af samtaleforløbet
Klik her for at booke en gratis afklarende samtale.
Vil du læse mere:
https://www.afklaret.dk/mor-til-voksen-narcissist-min-historie/
https://www.afklaret.dk/ekspartner-til-narcissist/
Kategorier
Blog

Hvordan har en narcissist det indeni?

Hvordan har en narcissist det indeni?

Når en narcissist skaber drama, splid og uvenskaber omkring sig, kan man godt tænke:

  • Men hvorfor?
  • Hvad får de ud af det?
  • Er der overhovedet en grund til alt det drama?
  • Eller er det bare for dramaets skyld?

En narcissist har opmærksomhed og magt som drivkraft.

Narcissister trives med at gøre andre usikre, så de kan bevare magt og kontrol. Derfor vender de ofte på en tallerken og påstår, at det har de aldrig sagt eller gjort.

Selvom du lige har hørt dem sige det. Formålet er at gøre dig forvirret og tvivle på dig selv.

Det gør de ved manipulation og psykisk vold, hvor de terroriserer deres nærmeste.

Så har de magten over de nærmeste og kan holde dem som en slags gruppe af mennesker som de kan kontrollere og dermed stive egoet af.

Det kan både være forældre, partner, ekspartner, børn og andre i nær omgangskreds.

Føler narcissisten magten indeni?

Grundlæggende er narcissisten usikker, inde bag den hårde facade.

En narcissist har brug for anerkendelse hele tiden.

Følelsesmæssigt er en narcissist mellem 3 og 6 år gammel:

  • Derfor er det svært at håndtere vrede
  • Derfor er det svært at klare kritik
  • Derfor er det vigtigt at være den bedste, den dygtigste, den eneste.

Psykologer bruger betegnelsen en ”jegsvag personlighedsstruktur” og “dyssocial personlighedsforstyrrelse”

Det betyder at ”jeget” har brug for bekræftelse og anerkendelse.
Narcissister har meget svært ved at tro på, at de er gode nok indeni. Men de viser det ikke. De viser kun facaden.

Hele tiden er der brug for mere opmærksomhed.

Brug for bekræftelse.

Brug for at være den bedste.

Have den flotteste bil.

Bedste karriere.

De dygtigste børn.

Den smukkeste kone.

Det flotteste hus.

Derfor oplever andre narcissister som nogle der har behov for at fortælle, hvor gode de er og  fx. hvor fantastisk en karriere de har. 

Så narcissister har det ikke godt indeni

De føler sig aldrig tilfredse.

Der er altid noget nyt at stræbe efter.

Selvom det på overfladen ser fantastisk ud, kan narcissisterne ikke nyde det.

For der er altid nogen, som har mere:

Flere penge

Større eller nyere bil

Mere magt.

Så drivkraften for en narcissist er højere, vildere, større.

Og det er hårdt at være i, når man inderst inde har mest brug for anerkendelse.

Anerkendelse fra sine forældre, som nok ikke så én tilstrækkeligt.

Eller anerkendelse fra den ene af forældrene, som selv havde narcissistiske træk.

Den anden forælder har ofte knoklet for at anerkende børnene og få hele hjemmet til at fungere.
Men anerkendelsen fra den forælder er slet ikke så vigtig.

Det vigtigste er anerkendelsen fra den, som ikke så barnet.
Som ikke anerkendte, fordi alting var en konkurrence om at være den bedste.

Den bedste i familien, den der tjente mest, den der havde det vigtigste job, den som andre måtte indordne sig under.

Har en narcissist altid haft en narcissistisk forælder?

Nej, ikke nødvendigvis.

Men stort set alle dem som jeg taler med om deres narcissistiske børn, har haft en narcissistisk partner.
– som er den anden forælder til barnet.

Der er delte meninger om det er arv, miljø eller omsorgssvigt, der former en narcissist.

Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Skt. Hans mener, at det kan være en kombination af det hele og at vi grundlæggende ikke ved hvad årsagen er.
Vi har mange antagelser, men da narcissister ikke selv mener at de fejler noget, bliver de ikke undersøgt.

Det er kun de kriminelle, der bliver dømt til udredning som får diagnoserne. Derfor er det et meget sparsomt forskningsmateriale og et område med mange antagelser. 

Tine Wøbbe er ofte i medierne og hvis du søger på hendes navn, kommer der flere podcasts og interviews med hende.

Jeg kan varmt anbefale den bog som hun har været med til at skrive: Forbrydelsens sind. Læs min anmeldelse her

Vil du vide mere om narcissisme?

Vil du have en gratis afklarende samtale med mig? Så book her

Samtalen kan du bruge til afklaring om det er en med narcissistisk opførsel,  du er tæt på. Og hjælp til hvordan du kan håndtere det.

Vil du læse mere om at være forældre til en narcissist?

Læs : 

Mor til en narcissist

Narcissist i din nære familie

Narcissistisk chef

Kategorier
Blog

Kvindedrab

Kvindedrab

Rigtig god podcast med ny viden om kvindedrab og de mulighederne for forebyggelse.
Men også om de store udfordringer som stadig ikke er løst.
Podcasten “Partnerdrab” er fra hjernekassen på P1, hvor Peter Lund Madsen interviewer Niels Frank, som har skrevet “Fanden tage dig” om drabet på hans søster.
Eller om det overlagte mord, som Niels Frank udtaler det i podcasten.
I podcasten deltager også Bent Isager Nielsen og vicepolitiinspektør Søren Rye.
Der er en god og saglig debat om kvindedrab, etnicitet og forekomst generelt.

Kritik af det offentlige ved kvindedrab

Niels Frank kritiserer at systemerne, især politi og retsvæsen, ikke involverer familien og de pårørende i tilstrækkelig grad.
Pårørende har ofte set et skræmmende og eskalerende mønster i familien, som ingen offentlige myndigheder har været involveret i.

Kvindedrab i ordentlige hjem

Hvis der ikke har været husspektakler og børn i mistrivsel er der ingen kontakt med det offentlige og dermed ingen rapporteringer om et hjem med stor risiko for kvindedrab i forbindelse med skilsmisse.
Jeg er fuldstændig enig med Niels Frank i hans kritik. Det er ikke nok at se på anmeldelser om husspektakler
Der skal være meget mere fokus på familiens og omgivelsernes viden, hvis vi vil forbygge de 10-12 årlige partnerdrab.
Der er desværre også risiko for at systemet bliver misbrugt med falske anklager, men min holdning er at vi bør gøre meget mere for at forebygge disse drab eller overlagte mord, som Niels Frank betegner mordet på sin søster.

12 uger er særligt farlige

En vigtig pointe i podcasten er at det især er de første 12 uger efter samlivsbruddet, som er særlig farlige for kvinderne.
Niels Frank fortæller, at det havde de ingen viden om i familien og de ville have ventet med bodelingen, hvor drabet skete, hvis de havde været klar over dette.
I Danmark mangler der et efterværn for disse truede kvinder. Der er ikke sikre tilbud efter krisecentre og i sagen med Niels Franks søster, fik hun ikke den overfaldsalarm som hun var blevet lovet.

Kvinder som er udsat for manipulation

Et andet område hvor der også kan forbedres er holdningen om at man ikke kan gøre noget, når kvinden ikke ønsker at forlade manden.
Her påpeger Niels Frank at kvinderne har været udsat for manipulation i så lang tid at det har påvirket dem, så de har meget svært ved at se alternativer til at blive i parforholdet.
Kvinderne tror på deres mands fortælling om at de ikke kan noget og at ingen vil hjælpe dem.
Derfor har kvinderne brug for særlig støtte for at slippe ud af relationen med den truende mand.
Der mangler både yderligere viden om forebyggelse af partnerdrab og lydhørhed overfor de udsatte kvinder.
Der er stærke initiativer i gang med “lev uden vold”, Mødrehjælpen og Dannerstiftelsen som aktivt påvirker beslutningstagere. Men fortsat stor plads til forbedring.
Ønsker du at lytte til podcasten kan du finde den på https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2023-01-03
Eller find den hvor du plejer at høre podcasts. Søg på hjernekassen og partnerdrab, som kommer den frem.
Jeg har anmeldt Niels Franks bog “Fanden tage dig” og anmeldelsen kan du læse her.
Hvis du ønsker mere viden om kvindedrab og farlige relationer i parforhold kan du enten kontakte mig på 20625787 eller Linda@afklaret.dk
Du er velkommen til at komme på mit nyhedsbrev, hvor jeg sender nyt ud ca 1 gang om ugen. Klik her for tilmelding.
Kategorier
Blog

Narcissistens forskelsbehandling

Narcissistens forskelsbehandling

Kender du en narcissist?
Har du oplevet, at der er blevet gjort forskel?
Forskel på dig og dine søskende?
På andre i din familie?
Så nogle var de virkelig dygtige, gode, søde og helt perfekte – uanset hvad de end gjorde?
Men selvom du knoklede og knoklede kunne du ikke få tilnærmelsesvis så meget opbakning. Der var altid en nedgørende forklaring på, at du fik de gode resultater:
  • Jaja, du er jo også sådan en stræber
  • Du har jo også læst mange lektier.
  • Det er jo meget lettere for dig end for …, så selvfølgelig får du gode resultater
Men ingen fejring af dine gode resultater, for du var ikke den udvalgte, den som stod øverst på piedestalen.
Når du har givet gaver har de aldrig været gode nok, uanset hvor meget du har gjort dig umage og købt efter ønskesedlen.
Det har altid været den på piedestalen som har givet den perfekte gave, lige den som ramte spot on.
At være den udvalgte kan gå videre gennem generationer. Børnebørnene kan også blive opdelt i den gode og den som ikke rigtig kan finde ud af det.

Narcissistens spil

Og hvordan er det at være den som ikke er på piedestalen?
Det er rigtig hårdt. Du knokler og knokler for at få lidt anerkendelse, lidt ros og bare at blive set for alt det du gør.
Men det kommer ikke.
For uanset hvad du gør, kan du ikke nå op til den på piedestalen. Du er en brik i et magtspil mellem narcissisten og det gode barn.
Du kan måske opleve at komme op på piedestalen en sjælden gang og mærke den opmærksomhed man får der.
Men det varer kun kort tid, så er der ikke plads til dig længere og du er ude i kulden igen.
Ofte hænger det sammen med at den udvalgte er røget ned fra piedestalen i en kortere periode og som straf for den udvalgte, får du lov til at komme derop.

Hvordan påvirker forskelsbehandlingen børn?

Der er mange børn som gennem barndommen oplever denne splitting og forskelsbehandling. De kan ikke reflektere over hvorfor de bliver behandlet anderledes, men vender det ofte indad. Tolker at de nok er dårligere børn, siden de ikke får den samme anerkendelse.
Den usikkerhed og uforudsigelighed som disse børn vokser op med, tager de med sig i deres voksne liv.
De bliver voksne pleasere, som knokler for at få en lille smule anerkendelse.
Rigtig tit kommer de i parforhold med narcissister.
Og så starter det hele forfra.
Nogle af dem klarer at bryde mønsteret.
Nogle opdager det først meget sent.
Nogle har brug for hjælp til at lære andre strategier, så de ikke fortsætter med at tiltrække narcissister.
Strategier, så de kan passe på sig selv og ikke lade deres gode hjerte løbe af med dem.
Lære at se narcissistens magtspil.
De har brug for hjælp til at:
  • undgå at forklare sig
  • undgå at forsvare sig
  • slippe håbet om en undskyldning
  • slippe håbet om en anerkendelse
  • undgå at vise sårbarheder, som bliver til våben for narcissisten.
Vil du vide mere:
Du kan læse narcissistens forklaring og narcissistens undskyldning samt anmeldelsen af bogen “Blir jeg nogensinde god nok”Afklaret.dk
Har du spørgsmål eller brug for en uddybning, kan du få en gratis uforpligtende samtale på 15 minutter med mig.
Du kan booke den her eller skrive til mig på Linda@afklaret.dk eller 20625787.
Kategorier
Blog

Narcissist i din nære familie

Narcissist i din nære familie, hvordan håndterer du det?

Hvordan kan du have din narcissistiske pårørende (mor, far, søskende, børn eller ekspartnere) i dit liv og samtidig ikke blive kørt rundt i manegen.
Det er svært, for den letteste måde til ikke at blive kørt rundt med er, at undgå kontakt.

Så ville du undgå at blive udsat for:

  • Den manglende kontakt
  • At der ikke bliver svaret
  • At du bliver anklaget for alle mulige ting, fx at du aldrig svarer.
  • At du oplever at andre har hørt dårlige ting om dig, fordi narcissisten har nedgjort dig bag din ryg.
  • At du pludselig bliver spammet med opringninger og beskeder.

Men det er ofte ikke en mulighed som forældre hverken ønsker eller vælger.
Så hvordan kan man så klare at have dem i sin hverdag?
Nedenfor kommer nogle af de ting som mennesker der er i forløb hos mig, lærer.

Narcissist tæt på dig i familien:

Vær dig selv og slap af.

Lad være med at fjerne alle årsager til et nyt drama, ved at blive kosten foran curlingstenen.
Lad være med at gøre alt muligt, for at gøre det godt nok.
Lad være med at lave alle yndlingsretterne, for at alle bliver tilfredse.
Det du gør, er godt nok og narcissister kan altid sætte en finger på noget.
Du prøve at hvile i dig selv og sige til dig selv: Jeg har lavet det jeg havde lyst til og det er fint. Der er ikke behov for alle mulige versioner, så alle kan få noget de er vilde med.

Du skal øve dig på at være ligeglad med om alle er helt tilfredse.
Det er svært, men ikke umuligt. Det bliver langsomt bedre og bedre og til sidst er det bare sådan du er.
Men pas på med at lade paraderne falde og komme tilbage til din vante væremåde. Det vil narcissisten se med det samme og sætte et angreb ind.
Hvis det sker, må du op på hesten igen og fortsætte med at være dig selv og afslappet.
Det skal nok gå.

Det er vigtigt at have tillid til at du gøre det rigtige og stå fast i lang tid. Der vil komme dramaer og du vil blive testet om du virkelig mener at du har ændret din adfærd. Eller om det blot er en “dille” så du kommer tilbage til dit gamle serviceniveau igen.

Men efter noget tid, vil angrebene stilne af og du vil have en mere rolig relation til narcissisten, fordi du ikke længere stiller op til at gøre alting perfekt.

Vil du vide mere om samtaler til pårørende til narcissister, klik her

Vil du booke en gratis afklarende samtale med Linda, klik her

Mere viden om narcissisme:

Narcissisme

Hvordan opfører en narcissist sig?

Kategorier
Blog

Sorgen ved manglende kontakt

Sorgen ved manglende kontakt

Sorgen ved manglende kontakt til et familiemedlem.

Når kontakten er svær og der er mennesker man savner.

Savner selvom de lever.

Savner fordi relationen er blevet for svær.

Kontakten er fravalgt af den ene eller den anden part.

Sorg trods fravalgt kontakt

Jeg er i den situation, hvor jeg savner min datter, selvom jeg har fravalgt kontakten med hende.

Jeg vejleder andre som er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel.

Sorgen fylder meget.

 

Sorgen over en relation som sandsynligvis aldrig bliver normal.

Sorgen over at blive fravalgt.

Sorgen over at være nødt til at bryde kontakten, fordi den er for vanskelig.

 

Når man er tæt på mennesker med narcissistisk opførsel, går man på listefod hele tiden.
Prøver at passe på sig selv.

Prøver at undgå det næste opgør, det næste drama.

 

Når der går et længere stykke tid uden drama, slapper man af, sænker paraderne og pludselig kommer det alligevel.

Det store drama, hvor man bliver kaldt de værste ting.

Der hvor man får at vide, at man slet ikke fatter noget som helst og at det hele er ens egen skyld.

Sorgen over den svære relation

Sorgen og vreden fylder meget i de situationer.

Vreden over at man ikke kan slappe af og have en normal relation uden pludselige, voldsomme angreb.

Frygt fylder også i de relationer.

Frygten for det næste drama, det næste angreb.

 

Sorgen popper op i mange forskellige situationer.

I et selskab, hvor der bliver spurgt til ens børn. Hvad skal jeg svare?

At jeg har 2 børn, men kun har kontakt til det ene?

Lyve og kun fortælle om den datter jeg ser?

 

Jeg har afprøvet begge dele.

Når jeg fortæller sandheden, bliver der enten helt stille, fordi modparten ikke ved hvad de skal svare.
Eller jeg bliver bombarderet med spørgsmål om hvorfor og om jeg ikke lige kan gøre noget, så det bliver bedre?

Det er ikke noget der giver god stemning til selskabet.

 

Så derfor vælger jeg sandheden, når jeg er sammen med mennesker som forstår, hvordan det er at være tæt på narcissistisk opførsel.

Eller også bidrager jeg til den gode stemning og lyver.

Og fravælger dermed også en stor del af mig.
Jeg kan ikke fortælle søde historier fra min datters barndom, hvis snakken falder på det emne.
Jeg kan ikke fortælle om andre af hendes oplevelser i barndom og ungdom.

 

 

Der fylder sorgen meget og jeg bliver mere stille end jeg plejer at være.

 

Så nogle gange lyver jeg, selvom jeg slet ikke bryder mig om at lyve.

Også selvom det har en del konsekvenser for mig.

Men jeg har heller ikke lyst til at bryde den gode stemning, hver gang jeg møder nye mennesker.

 

Det tror jeg at alle mennesker i svære relationer kender.

Og mennesker i sorg, kender det helt sikkert.

 

Hvordan tackler man sorgen?

Der er forskellige strategier:

Man kan skrive breve til den man savner, dog helst uden at sende dem.

Man kan gå til psykolog og få hjælp til at håndtere sorgen og konsekvenserne ved valg og fravalg.

Man kan tale med nogle tæt på, om sorgen. Gerne nogle som kender den man savner.

For mig er det rigtig godt at bruge naturen. Gå en lang tur, få pulsen lidt op og snak med den du savner. Giv dig selv lov til at være ked af det, band over din situation og hav fokus på at være i nuet.
Slut af med at tilgive dig selv og sige at du har gjort det bedste du kunne.

Efter sådan en gå- eller cykeltur har jeg det bedre. Jeg får noget af det ud, som jeg går og gemmer på. Noget af det som jeg undertrykker i hverdagen, fordi savnet og sorgen fylder mere nogle dage end andre.

Kender du til sorgen ved manglende kontakt?

Vil du fortælle lidt om hvad der har hjulpet dig?

Kunne du tænke dig en gratis afklarende samtale med mig, så book her. Eller send en sms på 20625787, så finder vi en tid.

Du kan også læse mere her:

Narcissist i din nære familie

Narcissisme

Familie med narcissist

 

 

 

Kategorier
Blog

Narcissistens undskyldning

Narcissistens undskyldning.

Narcissistens undskyldning er der mange som ønsker.

Mens man står midt i manipulationen.
Når man pludselig ikke længere er den udvalgte – eneste ene, som er helt fantastisk.

Det kan være en kort sætning, der viser at man ikke er udvalgt længere.

Fx: “Nu skal du ikke tro at du er den eneste i verden”
Eller at man pludselig og uden varsel bliver overfuset og tillagt motiver, som man slet ikke havde.

Hvis man prøver at forsvare og forklare sig, bliver ens ord vendt og drejet mod én. Ordene bliver drejet en anelse, så du fremstår som den der angriber og som den der er urimelig. Så til sidst er det dig der skal undskylde for, at du blev overfuset.

Narcissistens negative side.

Når man har været tæt på en narcissist i længere tid, viser de mere og mere af den negative side.
Angreb, manipulation og usikkerhed bliver hverdag. Til sidst vænner man sig til at være forberedt på hvad som helst.
Men narcissisten kan vise den søde, charmerende side i længere tid, så du slapper af og tænker at nu er I ovre den dårlige periode og nu bliver alt som før.
Som dengang, hvor du var den gode, fantastiske som kunne se og forstå narcissisten som den eneste.

Pludselig angriber narcissisten igen.

Det er din skyld, du har ikke gjort det du skulle (ifølge narcissisten), du forstår da ingenting og nu er narcissististen nødt til at belære dig/angribe dig/ignorere dig, så du kan forstå hvordan du skal opføre dig.
Du er faktisk så dum at du skal være taknemmelig for at narcissisten vil være sammen med dig, for det er der helt sikkert ikke andre der vil.
Så du bør give en undskyldning for din opførsel og takke narcissisten.

Mange pårørende bliver i disse situationer kaldt for psykisk syge, sindssyge, idioter og narcissister eller psykopater.

Overraskende mange af dem jeg taler med er både blevet kaldt narcissister og psykisk syge.

De henvender sig til mig, for at få hjælp til at komme ovenpå efter mange angreb fra narcissisten. De oplever det som at tale til en væg, når de prøver med sund fornuft. De beder om en undskyldning for den urimelige opførsel, de har været ude for, men ender med en anklage for at være psykisk syg mm.

Hvornår kommer narcissistens undskyldning?

Hvis den skal være ærlig, aldrig.
En narcissist oplever verden som at narcissisten er den eneste som har ret. Det er alle andre der fejler noget og som har misforstået tingene.
Narcissisten har regnet det hele ud og behøver naturligvis ikke undskylde.

Men mange oplever at få undskyldninger fra narcissisten i det tidlige forløb. Men det er ikke ærlige undskyldninger. Det er en del af manipulationen, så du kan falde til ro og tro på at narcissisten er et menneske som vil dig det godt.

Nogle oplever efter et brud at de får undskyldninger fra narcissisten. Men de er beregnet på at få dig tilbage igen, så narcissisten kan vinde kampen denne gang.
Det handler ikke om at få dig tilbage, men om at have magten og kontrollen over andre. Det kan narcissisten få, ved at give en undskyldning som ikke er ærlig.

Hvem bliver ramt af narcissistens angreb?

Det bliver alle dem, der er tæt på. Det kan være forældre, børn, søskende, ekspartnere, kollegaer og venner.

Fælles for de fleste som bliver ramt er, at de er empatiske mennesker som gerne vil hjælpe og yde omsorg for andre mennesker.

Omgivelserne ser en anden side af narcissisten. Den charmerende side, hvor der er overskud, hjælpsomhed og hvor narcissisten tager sig af den stakkels psykisk syge, som ikke kan klare sig uden hjælp.

Narcissistens manipulation.

Det er en del af manipulationen at dem der er tæt på, bliver bagtalt overfor omgivelserne, så narcissisten fremstår som perfekt og i kontrol.

Derfor er det værste du kan gøre som pårørende at vise en anden virkelighed, som ikke stemmer med facaden. Vise at det ikke er perfekt, at det er uhyrlige ting der foregår i jeres relation.
Hvis du viser det, kan du være sikker på at der kommer et angreb. Både mod dig, men også mod omgivelserne, hvor de får at vide hvor godt det er at du har narcissisten til at hjælpe dig, når nu du slet ikke forstår tingene som de rigtigt er.

Det er et edderkoppespind som er rigtig svært at komme ud af.
Fordi du bliver nedbrudt og til sidst ikke stoler på dine egne vurderinger og tanker.

Vejen væk fra en narcissist

Nogle klarer sig ud på den anden side ved hjælp af gode og støttende pårørende, som har gennemskuet narcissisten.

Andre har brug for at tale med nogle som ved hvordan det er. Hvordan manipulationen nedbryder, så man ikke tror på sig selv længere og man ikke tør forlade relationen af frygt for om truslerne bliver ført ud i virkeligheden.

Trusler om vold, om at stå uden familie, uden økonomiske muligheder og uden mulighed for at varetage et job, fordi du er så nedbrudt.

Lyder dette bekendt?

Har du brug for at tale med nogle om det?

Du kan booke en gratis afklarende samtale med mig her.
Eller du kan skrive eller ringe på 20625787.

Mange kommer videre efter 3 samtaler. Du kan læse mere om hvad jeg tilbyder her. Klik her
Der er 500kr i rabat på 3 samtaler, hvis du booker dem samlet i et pakkeforløb.

Vil du læse mere, så er der andre blogindlæg fra afklaret.dk her

Narcissistens forklaring

Ekspartner til narcissist eller psykopat

Økonomisk kaos

Kategorier
Blog

Narcissistens forklaring

Narcissistens forklaring.

Narcissistens forklaring ønsker alle sig.

Alle der har været tæt på en narcissist.

Måske ikke alle, men de fleste sidder tilbage med et ønske om svar på:

  • Hvorfor gjorde du det?
  • Hvordan kunne du behandle mig sådan?
  • Hvordan kunne du få dig selv til det?
  • Hvordan kan du leve med at have opført dig sådan?

Mange vil rigtig gerne have et svar, en forklaring og en undskyldning fra en med narcissistisk opførsel.

Forklaring fra narcissisten.

Hvis du får en forklaring fra en narcissist, vil det være svært at stole på den.
Er det nu også en af historierne? En del af manipulationen?
Er der en grund til at du giver mig en forklaring nu, når jeg har ønsket mig den så længe?

Ønske om forklaring:

Mange af dem jeg vejleder, starter med at sige at de ønsker en forklaring og en undskyldning fra narcissisten

De har ofte brugt timer på at tænke episoder igennem i jagten på en forklaring.

De har grublet og lagt strategier i så stor en grad at det er gået ud over deres hverdag. For de har brugt virkelig lang tid på at tænke tingene igennem og planlægge.

Men det har som regel ikke virket. Men det har påvirket deres trivsel.
De døjer ofte med:

  • Dårlig søvn
  • Stress
  • Manglende tro på egne evner
  • Uro og koncentrationsbesvær.

Forklaringen fra narcissisten.

Den får de aldrig. Og heller ingen undskyldning.

Når jeg fortæller dem det, bliver de kede af det, men de vidste det egentlig godt i forvejen.
Men det er så svært at tro på, at andre mennesker kan behandle én så dårligt og så være helt kold og ligeglad med at give en forklaring og en undskyldning.

Derfor kan det være en stor lettelse at få at vide: At man aldrig får en forklaring og en undskyldning.
Nu behøver de ikke håbe og drømme om forklaringen længere.

Men hvorfor giver narcissisten ikke en forklaring?

Den korte forklaring er, at de kan ikke give den forklaring som “almindelige mennesker” ønsker.

Den lange forklaring er, at narcissisten selv søger efter anerkendelse. Efter en anerkendelse fra en primær voksen i den tidlige barndom, som barnet aldrig fik.

Derfor har narcissisten et udækket behov for at blive set og hørt.

At blive anerkendt som den bedste, den dygtigste, den rigeste og klogeste.
Men narcissisten kan ikke stille sig tilfreds.
Der er altid nogen som har mere. Nogen som har en nyere bil.
Nogen som tjener mere eller har en større stilling.

Derfor bruger narcissisten andre mennesker til at komme højere op. Så narcissisten kan være bedre end sine omgivelser.
Derfor er det så vigtigt at holde sine nærmeste som et baggrundskor, der kan sørge for at narcissistens facade ser perfekt ud.

For det er det vigtigste i verden. At alt ser perfekt ud.

Det er ikke så vigtigt, hvordan det er bag facaden, men det skal være perfekt udadtil.

Så et menneske som har trådt på andre i sin jagt efter det perfekte omdømme og glansbillede, kan ikke give en undskyldning eller forklaring.

Hvis du får en, så handler det om at ” det var nødvendigt at gøre, det var for din egen skyld. Det kan du da nok forstå”.

En narcissist er udviklingsmæssigt et barn på mellem 3 og 6 år, som virkelig har behov for bekræftelse og anerkendelse.
De længes efter det hele deres liv og har ikke lært at give ægte anerkendelse til andre.
Savnet efter anerkendelse viser sig som behov for kontrol over andre og behov for at fremstå perfekt.

Lyder det bekendt?
Har du været tæt på en narcissist?

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere det, kan du booke en gratis afklarende samtale her.

Du er også velkommen til at ringe eller skrive på 20625787.

Hvis du vil læse mere om narcissisme kan du læse her:

Nære relationer og narcissisme

Narcissistisk adfærd

Mor til voksen narcissist, min historie.

Kategorier
Blog

Tvivlen før du går

Tvivlen før du går

Når du kan mærke, at du slet ikke kan holde til at være tæt på narcissisten i dit liv.
Når du er i et dilemma:
Skal jeg passe på mig selv eller skal jeg blive i den skadelige relation?
Det er så hårdt at være i den situation.
Fordi du bliver sat i en situation, som du slet ikke ønskede.
Du ønskede ikke at fravælge kontakten til narcissisten.
Men du kan på den anden side slet ikke holde til at blive ved med at have kontakt.
Det gør dig syg.

Symptomer på stort pres.

Du har sikkert problemer med
  • at sove
  • at trække vejret ned i maven
  • at slappe af
  • at koncentrere dig
  • at rumme andre menneskers glæde
Nogle bliver indlagt med symptomer på hjertesygdom, fordi deres hjerte galopperer afsted og de får trykken for brystet og føleforstyrrelser.
Det blev jeg selv, da jeg var i en meget presset situation med min datter.
Dengang vidste jeg ikke, at hendes adfærd svarede til narcissisme.
Men jeg blev max presset og jeg kunne ikke forstå, hvorfor der hele tiden opstod nye problemer i vores relation.
Og jeg kunne heller ikke se, at jeg blev anklaget for at være årsagen til problemerne.
For det hele var min skyld.
Jeg var forkert.
Jeg gjorde altid det forkerte.
Men det var aldrig min datters skyld. Hun gjorde ikke noget galt.
Det var alle andre som gjorde tingene forkert, men især mig.
Til sidst kunne jeg ikke holde til at være i det pres og hjalp min datter til at flytte hjemmefra.
Det var på ingen måde mit ønske, men jeg kunne ikke holde til det længere.

Perioder med afbrudt kontakt

Hun blev glad, for hun flyttede over til en veninde, som hun kun havde kendt i kort tid.
Men venindens mor var helt rigtig, helt perfekt som en mor skal være.
Min datter fortalte at hun kunne mærke at venindens mor elskede hende, sådan som det skal føles.
Underforstået, at det gjorde jeg ikke.
Det var så barsk.
Lige meget hvad jeg gjorde var det forkert.
Jeg havde slet ikke overskud til at tage mig af andre.
Jeg blev vred, når jeg så lykkelige opslag på sociale medier. Opslag om børn der fik 12 til eksamen og deres lykkelige forældre.
Jeg tænkte: “De lyver, der er også noget galt hos dem. Det kan ikke kun være hos mig, at det hele er kaos”.
Der fulgte flere måneder, hvor vi havde kontakt i perioder.
Nogle gange kunne jeg bruges, andre gange kunne jeg slet ikke få fat i hende.
Indimellem tænkte jeg at nu var det overstået, nu kunne vi have et normalt familieliv igen.
Men nej, der kom nyt drama og en ny periode uden kontakt.
Det var en rigtig hård og opslidende periode.
Jeg kom igennem det og har arbejdet med at finde redskaber til at passe på mig selv i giftige relationer siden.
Jeg har valgt at bruge min barske periode til at hjælpe andre, så de får redskaberne tidligere.
Så de kan være mindre i kaos og passe på sig selv, selvom de er i nærkontakt med en med narcissistisk adfærd.

Tvivl om du skal gå?

Så jeg kender til tvivl og kaos i den virkelig stressende periode, hvor man overvejer hvilke beslutninger man skal træffe:
  • Skal jeg have kontakt?
  • Skal jeg bryde den?
  • Og hvis jeg har kontakt, hvordan kan jeg gøre det på en måde, så jeg ikke bliver syg af det?
Hvis du har brug for hjælp, kan du få en gratis afklarende telefonsamtale på 15 minutter. Vi drøfter din situation og der er ikke krav om at du køber et samtaleforløb.
Nogle bruger samtalerne til at få afdækket om deres mistanke kan være rigtig, andre bruger dem til at høre om vi har en kemi, så de kan få hjælp fra mig.
Du kan kontakte mig på Linda@afklaret.dk eller 20625787. Du kan også booke en gratis samtale her.

Andres oplevelser:

En kvinde har udtalt:
Tak, fordi du kunne rumme min vanvittige historie.
Jeg er vant til at andre ikke tror på den eller prøver at fortælle mig at det ikke er så galt, det jeg oplevede. Det var skønt at blive lyttet til og at du kunne oversætte min historie til narcissismebegreber. Nu føler jeg mig ikke så forkert mere
Hvis du vil læse mere om narcissisme er der flere blogindlæg her:
Narcissistens forskelsbehandling
Narcissistisk adfærd
Hvordan har en narcissist det indeni?
Kategorier
Blog

Tæt på en narcissist?

Tæt på en narcissist -hvordan passer du på dig selv?

Er du tæt på en narcissist?
Kender du til pludselige angreb -ud af det blå?
Kender du til hvordan øjnene bliver helt mørke, mens du bliver skældt ud for de værste ting?
Så har du sikkert også prøvet at alt er godt dagen efter og skænderiet/angrebet taler vi ikke om.
Og hvis du prøver på at tale om det, så starter et nyt angreb, hvor du må forstå at det hele er din skyld.
Alting er din skyld, fordi hvis du bare kunne ændre dig og være sødere/bedre/mere forstående, så ville der ikke være drama.
Fortæller narcissisten dig.
Til sidst tror du på det.
Til sidst er du enig i, at du ikke er bedre værd.

Narcissistens gode side

Og de gode tidspunkter kommer jo også.
Der hvor du får et lille glimt af dengang, hvor du var den bedste, den eneste og den mest fantastiske.
Så er det nu så galt?
Ja, det er det og du skal øve dig på at lytte til knuden i din mave.
Når den fortæller dig at noget ikke er rart eller i orden, skal du flytte dig mentalt ud af situationen.
Og hvordan gør man så det?
Du er nødt til at forestille dig at du tager et skjold op for dig eller en kappe over dig.
Skjoldet (eller kappen) vender angrebet væk fra dig, så du kan beskytte dig mod det.
Jeg bruger selv et billede af usynlighedskappen fra Harry Potter.

Undgå at vise narcissisten, hvad du føler

Samtidig skal du også undgå at vise narcissisten, hvad du føler og hvad der er vigtigt for dig.
Det gør du ved at undgå diskussioner.
Når du svarer på angreb og indgår i diskussioner, viser du hvor du bliver ramt og hvad der er vigtigt for dig.
Det vil altid blive brugt imod dig.
Måske ikke i øjeblikket, men ved et senere angreb.
Derfor skal du svare kort og uden følelser:
  • Jeg er ikke enig og vi må tale om noget andet.
  • Det er din oplevelse, jeg ser anderledes på det og vi bliver ikke enige.
  • Jeg vil ikke tales til på den måde, vi stopper her, hvis det ikke ændrer sig.

Tiden fremover

Og er alt så godt, når du har gjort det?
Næppe, enten stopper angrebet mens narcissisten samler sig ovenpå den uventede reaktion eller også øges angrebet.
Mange oplever at der bliver ro, når de bruger redskaberne.
Roen kan være længe, men pludselig kommer der et stort angreb ud af det blå.
Det sker ofte, når du har paraderne nede og er ved at tro på at angrebene er overstået.
Så må du stramme på på redskaberne igen og passe på dig selv.
Du kan aldrig være sikker på om der kommer et nyt angreb, så derfor skal du blive ved med at skjule hvad der er vigtigt for dig.
Det giver en kunstig og anstrengt stemning, men det giver også ro.
Narcissisten finder nogle andre at angribe, når du er kedelig i lang tid.

Pas på dig selv fremover

Så hvis du kan leve med at have en kunstig stemning, hvor du glider af på angreb og insinuationer, slipper du også mere og mere ud af narcissistens magt.
Den største fejl du kan gøre er at begynde at forsvare og forklare dig.
Det viser hvad der er vigtigt for dig og hvorfor du handler som du gør. Det giver brændstof til mange nye angreb.
En datter til en narcissist udtalte efter at have brugt metoden i et stykke tid:
“Det er helt underligt, vi kan snakke roligt sammen, men hun ringer slet ikke så tit mere og jeg har fået meget mere ro og overskud i min hverdag. Jeg ved hvordan jeg skal tackle hende, når hun angriber og så sker sjældnere og sjældnere.”
Vil du høre mere om redskaberne kan bruges i din situation, så kan du booke en gratis uforpligtende samtale på 15 min. her
Du kan også kontakte mig på Linda@afklaret.dk eller 20625787.
De fleste af mine kunder har styr på redskaberne efter 3 samtaler. Du sparer 500 kr, hvis du køber 3 samtaler i en samlet pakke. Du kan læse mere om priser og muligheder her.
Hvis du vil læse mere om narcissisme er der disse blogindlæg, som er nogle af de mest populære på min hjemmeside: Afklaret.dk 
Hvordan har en narcissist det indeni?
Narcissistens forklaring
Narcissistens undskyldning
Kategorier
Blog

Er min mor narcissist?

Er min mor narcissist?

Er min mor narcissist?
Det er et svært spørgsmål, fordi forældre elsker jo altid deres børn, ikke?
Men har du længe haft følelsen af, at der er noget galt i jeres relation?
At du altid skal danse efter hendes pibe.
At det hun synes, er det vigtigste.
At hun altid skal være den bedste. Altså bedre end dig.
Uanset hvad det handler om, så ved hun altid lige noget, som du ikke ved.
Eller også bliver hun vred eller syg, hvis du udvikler dig på en måde, hun ikke synes om.
Selvom du gør virkelig meget for hende.

Så kan det være, at din mor er narcissist.

Og at du er viklet ind i hendes spin og er nødt til at danse efter hendes pibe.
Men det er hårdt og rigtig svært at være i. Fordi de ting du ønsker dig mest, er dem du aldrig får fra hende.

Kærlighed og anerkendelse.

At hun ser dig som det menneske du er og anerkender dig for de ting du gør og det du står for.
Mange af dem jeg taler med, bliver ved med at prøve.
Prøve på at få accept og anerkendelse.
De knokler på livet løs og mister ofte sig selv undervejs.
Men de får aldrig anerkendelsen.
De får stress, uro, søvnløshed og tusinde bekymringstanker.
De leder efter en forklaring på hvorfor relationen er så svær.
De prøver at være på forkant, så alt kommer til at glide glat.

Men narcissisten vinder altid.

Indtil de pårørende har lært en anden tilgang.
Lært at stå ved sig selv.
Lært at man ikke vinder noget ved at forklare.
Lært at det slet ikke er muligt at forsvare sig.

Hvordan klarer man så narcissisten?

Man bliver på egen banehalvdel
Man starter sætninger med jeg:
Jeg synes….
Jeg oplever…
Jeg vil…
Og man står fast på det man har sagt.
Fx. “Jeg vil ikke tales til i den tone. Vi må tale om noget andet.”
“Jeg oplever ikke situationen sådan og vi bliver ikke enige”
Kan du tale sådan til din mor?
Kunne du prøve det?
Hvad ville der ske, hvis du gjorde det?
De fleste får helt ondt i maven, når jeg foreslår det, men når de prøver det, så virker det.
Måske ikke med det samme, men ret hurtigt.
Men kun, hvis de ikke undskylder og forklarer bagefter.

Har du brug for hjælp?

Hvis det lyder som noget du har brug for hjælp til, kan du skrive til mig på 20625787 eller booke en gratis afklarende samtale på 15 minutter her.
De fleste får 3 samtaler og har fået redskaber med sig, så de kan passe på sig selv i mødet med en narcissist.
En kunde har udtalt efter 3 samtaler:
Linda gav redskaberne med stor empati og faglig dygtighed, hvilket gjorde jeg efter få samtaler kunne mærke en positiv forskel og bedring, på mine tanker, fysiske/psykiske symptomer og kaotiske følelser, jeg oplevede i min kamp op ad stigen, til at få det bedre.
Jeg vil til hver en tid anbefale Linda fra Afklaret – Tak for din hjælp. Nu det mig der har kontrollen og ikke omvendt!
Læs mere om forløb og priser her
Mere viden om narcissisme her afklaret.dk
Familie med en narcissist
Mor til voksen narcissist, min historie
Tæt på en narcissist, men langt fra andre

Tilmeld nyhedsbrev

Navn:
E-mail: